Gå til hoved-indhold
Sponsorkontrakten med SAP skal genforhandles i år. Derfor er gode resultater vigtigt. Foto: Extreme Sailing SeriesKapsejlads
Sponsorkontrakten med SAP skal genforhandles i år. Derfor er gode resultater vigtigt. Foto: Extreme Sailing Series

SAP Extreme har ryggen mod muren i Oman

SAP Extreme Sailing Team med Gram-Hansen og co. er nu i Oman. Det er tid til revanche for de danske Extreme Sailing Series sejlere efter en skuffende start på serien i Singapore.

Af katrine bertelsen |

Efter at have gennemset sejladserne fra Singapore på video og SAP Sailing Analytics, konkluderer Jes Gram-Hansen, at der ganske enkelt blev lavet for mange fejl på den tætte bane i Singapore. Det er derfor her holdet vil sætte ind i Oman.

- I Singapore lavede vi for mange fejl, især ved topmærket og på læns, hvor vi satte flere placeringer til. Det er primært mig, som skal træffe nogle hurtige og korrekte beslutninger baseret på instinkt og informationer fra de andre på båden. Det lykkedes ikke. Det vil holdet og jeg derfor prøve at rette op på her i Oman, lyder det fra Jes Gram-Hansen.

Meget anderledes baneområde

Derudover er banen i Oman meget anderledes, end den de sejlede på i Singapore.

- Sejladserne i Oman kommer til at foregå på en mere åben bane med færre vindskift. Det betyder at starterne, taktik på første baneside samt bådfart kommer til at spille en større rolle, siger Jes Gram-Hansen.

Strategien for SAP Extreme Sailing Team er derfor at holde fast i de ting, der virker og rette op på fejlene fra Singapore.

- Jeg tror ikke, vi skal til at gøre tingene meget anderledes i Oman. Vi skal forfine vores bådhåndtering, være lidt tættere på linien i starterne, og bevare overblikket når det bliver tæt, slutter Jes Gram Hansen.

Sejladserne starter d. 19. marts frem til d. 22. marts.

Læs mere på Extreme Sailing Series hjemmeside.

Kilde: Pressemeddelelse, SAP Extreme Sailing Team

content-loader
content-loader
content-loader