Gå til hoved-indhold
Så vildt kan det blive! Foto: jetovator.comUdstyr
Så vildt kan det blive! Foto: jetovator.com
Udstyr
Udstyr
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Australiens hemmelige våben – til superhelte

Netop som sommeren er over os – med vandscootere og andre larmende indretninger – dukker denne her op. Jetovator fra down under.

Af katrine bertelsen |

Sidste skud på stammen af mærkværdige indretninger til såkaldt ”vandsport” er en ny, larmende og meget spektakulær maskine, en Jetovator.

Jetovator – inspireret af en Jetpack – fungerer ved at tage udstødningen fra en jetski og kanalisere den igennem en 14 meter lang slange der sidder fast på en letvægts og flydende ramme. Piloten kan flyve op i luften i en højde af otte-ti meter over vandet, og apparatet kan også dykke ned til ca. tre meter, eller flyve i vandoverfladen med en fart på 40 km/t.

I Australien går den allerede sin sejrsgang fra strand til strand, fra nord til syd, fra øst til vest. Ifølge en pressemeddelelse fra Jetpack Adventures, der arrangerer ”sejlads” med en Jetovator, blev Jetovator udviklet efter et stadigt krav om mere spændende og anderledes oplevelser på vandet, og tog USA med storm.

Vi er alle superhelte

Ifølge Jetpack Adventures direktør Richard Gregg, bringer Jetovator vandsport op til helt nye højder (bogstavelig talt).

- Nu kan alle lave stunts som ”backflip, barrel roles og corkscrews”, de kan forvandle deres hverdags-jeg til den superhelt, de altid har vidst, de var, siger han.

Det er helt garanteret sjovt – for nogen – i de rette omgivelser, langt væk fra andre sejlende og badende. Man kan håbe på, at den slags ”fartøjer” (hvis de dukker op herhjemme, og det gør de helt sikkert) bliver forvist til særlige områder, hvor entusiaster kan udfolde deres superhelte-egenskaber.

Prisen for en Jetovator i USA er 6975 dollars, ca. 40.000 danske kroner. Det skal tilføjes, at for at få den til at flyve, skal man også være indehaver af en vandscooter med mindst 130 HK.

content-loader
content-loader
content-loader