Tyske sejlere er nu frie efter seks måneders fangenskab
Det kidnappede tyske sejlerpar kan ånde lettet op, efter terrorister slap dem fri. Om der er betalt løsepenge, eller der har været en redningsaktion, er uklart.
Efter seks måneder som gidsler er sejlerparret fra Hessen nu frie igen. I går aftes (lokal tid), overgav den islamiske terrorgruppe Abu Sayyaf parret til en forhandler.
De kriminelle havde tidligere præsenteret skipperen og hans partner i ydmygende videoer og stillet et ultimatum for at skyde dem. Af den tyske regering forlangte terrorristerne en løsesum på over fire millioner euro, og indstilling af støtten til kampen imod terrororganisationen "Islamisk Stat". Det skriver Yacht.de
Hvorvidt den krævede løsesum blev betalt, som de filippinske kidnapperne hævder, kan ikke verificeres.
Det tyske udenrigministerium kommenterer som vanligt ikke sådanne spørgsmål, Det er også stadig uklart, om en militær trussel eller intervention har bidraget til befrielsen.
Militær landsat på øen Jolo
Ifølge de tyske nyhedsmedier blev filippinsk militær landsat på øen Jolo, hvor gidslerne blev holdt fanget. En derværende officer er citeret for at sige, at der havde været "en slags redningsaktion".
Først nu har man fået oplysninger om, hvordan kidnapningen skete. Den frigivne skipper, Henrike D., har fortalt en avis, at de kriminelle kom om bord på "Catherine" i en bugt ved Palawan, hvor man lå for anker.
De havde politiuniformer på og foregav at skulle kontrollere båden.