Gå til hoved-indhold
I Laser Radial-klassen deltog 26 både. Foto: Peter SøgaardKapsejlads
I Laser Radial-klassen deltog 26 både. Foto: Peter Søgaard

OL-sølvvinder til TORMs Ungdoms-stævne

Sejlsportsugen i Rungsted sluttede med et velgennemført TORM Grandprix med over 100 joller, og Jonas Høgh sejlede med for første gang siden OL - og blev nr. to i Finnjollen.

Af katrine bertelsen |

KDY markerede sig igen som måske landets flittigste kapsejladsarrangør, da Rungsted Havn i bededagsferien dannede ramme om årets først TORM Ungdoms Grandprix, der samtidigt gjaldt udtagelse til sommerens U-VM i Portugal.

De særligt fine sejlforhold fredag og lørdag med høj solskin og fin brise fra nord betød at næsten alle klasserne fik mere end 12 sejladser gennemført over de tre dage. Derfor betød det mindre, at stævnet sluttede søndag i voldsomt regnvejr.

Højt niveau

Det danske landshold havde i dagene op til stævnet afholdt træningslejr i Rungsted, hvorfor flere af dem benyttede lejligheden til også at kaste glans over stævnet. Der var således sejlere fra den absolutte elite med i stævnet, der gav tætte og flotte sejladser.

Stævnet var heller ikke helt uden dramatik, da det for U/19-sejlerne gjaldt udtagelse til sommerens U-VM. I 29’er-klassen var det den afsluttende protestbehandling, der afgjorde, hvem der skal repræsentere Danmark.

Jonas Høgh endte på 2.pladsen

Sent torsdag aften dukkede der en eftertilmelding af de mere interessante op, da OL-sølvvinderen Jonas Høgh-Christensen havde besluttede sig for at sejle sit første stævne siden OL.

Der skal nok ikke lægges så meget i deltagelsen, men dog en fin gestus af Jonas at dukke op til et af KDY’s egne stævner.

Selvom det er 2 år siden, at han sidst sad i Finnjollen, så viste han et fint niveau, hvis ikke han havde droppet sidste sejlads, så havde han vundet sikkert, men blev i stedet toer efter Martin Boidin.

Mange KDY’er - blandede resultater

KDY var ikke overraskende stærkt repræsenteret i de fleste klasser, men det lykkedes ikke for nogen at kvalificere sig til Ungdoms-VM, men til selve stævnet var der KDY’ere med helt fremme.

Martin Boidin vandt Finnjolle-klassen foran Jonas Høgh. Brdr. Lübeck vandt 49’er-klassen og VM-femmeren Sarah Gunni blev nr. 3 i Laser Radial.

Se alle resultater på KDY's hjemmeside.

Jena og Katja deltog i 49erFX, de sluttede på andenplads efter Ida og Ida Marie. Fotos: Peter Søgaard.

content-loader
content-loader
content-loader