Gå til hoved-indhold
Det var ikke 50 men 520 containere som Svendborg Maersk tabte.Kort Nyt
Det var ikke 50 men 520 containere som Svendborg Maersk tabte.

Svendborg Maersk tabte 520 containere

I tirsdags skrev vi om containerskibet Svendborg Maersk, der tabte omkring 50 containere i Biscayen. En optælling viser at det er langt flere, nemlig 520 stk. Mange er sunket, men flere driver rundt i Biscayen.

Af katrine bertelsen |

Da containerskibet Svendborg Maersk i fredags tabte en del containere i en storm i den Biscayiske bugt, mente Maersk Line, at det drejede sig om et mindre antal. Det viste sig at være hele 520 containere, viser en opgørelse.

- Det samlede antal tabte containere viste sig at være værre, end vi frygtede. Svendborg Maersk sejlede ind i uventede og ekstreme vejrforhold – og vi vil nu omhyggeligt gennemgå vores procedurer for at se, om der er brug for at ændre på noget for at undgå lignende hændelser i fremtiden, siger Palle Laursen, vicedriftsdirektør hos Maersk Line.

Ud af de 520 tabte containere menes 85% at være tomme, hvilket reducerer de forsikringsmæssige krav.

Mærsk har forsøgt at bjærge containerne, men vejret er for hårdt i området og mange af containerne er sunket.

Hvor der hos Maersk Line fokuseres på forsikringsaspekterne og at få underrettet kunderne, sejler der lige nu en masse containere rundt i farvandet ud for Spanien og Sydfrankrig, og er til fare for skibstrafikken og lystsejlere.

content-loader
content-loader
content-loader