Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jesper Radich er vild med Melges 32eren, som også er kommet til Svendborg. Foto: Melges 32 klassen

Radich hyret på nyt Melges 32-hold der har meget at lære

Stor nydelse at være tilbage i Melges 32er. Virkelig en fed one-design båd til dynamisk kapsejlads; lille, sporty, men stor nok til, at den ikke føles spinkel og jolleagtig, blogger Jesper Radich fra Italien.

Af Troels Lykke |

Jeg blev for et par uger siden kontaktet af et italiensk Melges 32 team, der søgte en taktikker, som samtidig kunne fungere som coach, med opgaven at løfte det generelle niveau om bord, skriver prof-sejler Jesper Radich på sin blog.

Derudover skal jeg assistere med de tekniske udfordringer i forhold til sejldesigns, og setup ombord.

I dag havde jeg debut ombord ved vores første aftalte træning her i Porto Ercole, Toscana, Italien, og der er ingen tvivl om, at der er lidt at arbejde med. Ikke fordi teamet ikke ved hvad de laver, for det er skam ikke tilfældet.

I de 3-4 m/s vind vi sejlede i var gutterne fremme i båden sgu helt ferme til både hoists og drops, som gik uden de helt store ulykker.

Men når man husker på, at det er Melges 32 klassen vi skal konkurrere i, er det bare slet ikke nok.

Og det blev understreget af den træningspartner som var har weekenden igennem. De var bare lidt mere skarpe hele vejen rundt, og så er der bare ikke så meget andet at sige, end at vi bare må se at få træningen i gang.

Men hvor er det bare en nydelse at være tilbage i Melges 32 klassen. Det er virkelig en fed lille one-design båd at dyrke dynamisk kapsejlads i; lille og sporty, men samtidig stor nok til, at den ikke føles spinkel og jolle agtig. Derimod som en kølbåd, blot med et stort fartpotentiale.

Vi har 9(!) stævner på kalenderen frem imod VM i slutningen af august næste år, så nu er det bare igang med arbejdet :-)

Over and out

Jesper

Jesper Radich fra Helsingør træner sejlere på denne Melges 32 pt. Foto: Jesper Radich

content-loader
content-loader
content-loader