Gå til hoved-indhold
Steve og Daisy var glade for at se hinanden igen. Foto fra video, KPIX 5.Udstyr
Steve og Daisy var glade for at se hinanden igen. Foto fra video, KPIX 5.

Hund svømmer 2 km for at blive genforenet med ejer

En mand fra Sausalito, hvis hjem på vandet sank under en storm ved San Francisco blev genforenet med sin hund, der på en eller anden måde overlevede forliset, og svømmede i land i mørke og storm.

Af katrine bertelsen |

Steve Alioto havde alt, han elskede på båden i Sausalito, der lå for svaj, fordi han ikke havde råd til en havneplads. Han vendte tilbage til båden efter at have hjulpet en ven under torsdagens storm, for blot at finde sit hjem sunket.

– Alt hvad jeg så, var masten der stak op af vandet, fortalte Alioto til en lokal tv-station KPIX 5.

Om bord var Steves trofaste følgesvend, Daisy. Steve troede, hun var gået ned med skibet, men men den store pitbull var undsluppet og fundet vej ind til kysten.

Efter at have svømmet knap halvanden mile (ca. 2 km) i mørkt og stormfuldt farvand, havde Daisy fundet en kirke, hvor hun og Steve sommetider får et gratis måltid. Tilfældigvis var Steve der der fredag aften efter stormen, hvor den lokale præst Paulus genkendte hunden.

– Paulus kom hen til mig og sagde: ”Er din hunds navn Babe?" Jeg sagde, at det hed hun, før hun fik navnet Daisy. Han sagde: "Chippen siger, at det er hende.”

Ovenpå den lykkelige genforening er Daisy og Steve nu hjemløse, og opholder sig på en vens båd.

content-loader
content-loader
content-loader