Mandag bestilles måske syv J/70ere til Sejlsportsligaen
- J/70erne er ikke bestilt, men vi har tæt kontakt til J-Boats, da det er spørgsmål om timer og dage, hvis vi skal nå at få bådene leveret til liga-start, siger DS-konsulent Peter Wolsing til minbaad.dk
På mandag bliver der et afgørende møde i Dansk Sejlunion, hvor valg af sportsbåd til Sejlsportsligaen er på dagsordenen.
- Jeg forventer at vi der træffer en afgørelse om valg af båd. vi har tæt kontakt til J-Boats, siger Peter Wolsing, der slår fast at man endnu ikke har skrevet under på kontrakt om køb af syv J/70ere til Sejlsportsligaen.

Dansk Sejlunion har ifølge vores oplysninger fået et godt tilbud på J/70erne, hvor prisen er lidt over 300.00 kroner per styk.


J/70eren har hele tiden været Dansk Sejlunions foretrukne til sejlsportsligaen og er den eneste båd, som sejlklubberne fik lov til at prøve.

