For stærk vind på Gran Canaria udsætter ARC-start til mandag
Mandag forventes vinden droppe til 15-20 knob. 1.500 sejlere sendes derefter til Caribien over Atlanten.
Det blæser ud for Las Palmas på Gran Canaria og derfor har ARC organisationen World Cruising Club udsat starten i ARC 2014 til mandag.
Fire dages stærke regn- og vindbyger har passeret ferieøen. I morgen går starten derfor i Racing Division klokken 10.30 mandag, 11.30 dansk tid og Cruising Divisionen går klokken 11.00 lokal tid og dansk tid klokken 12.
- Sikkerheden på bådene og deres mandskaber er vores nummer et prioritet, siger Andrew Bishop, ARC-stævnedirektør her til morgen, lyder det på ARC-hjemmesiden.
Vinden skulle nu droppe og da flertallet er familie og vennetursejlere i løbet, der går 2.800 sømil til St. Lucia i Caribien tager man det særlige hensyn.
Det er kun 3. gang på 29 år, at man laver sådan en udsættelse i ARC. I morgen forventes starten at kunne gå i 15 til 20 knobs vind fra en nord og nordøstlig retning.
Så snart sejlerne er klar af de Kanariske Øer forventes moderat passatvind i de første dages sejlads.
Tre danske både med i sejladsen, samt tre danskere på en Xp 44 med Hans Viggaard og to venner, der sejler med australsk besætning.
Det blæser på Gran Canaria og det har også regnet. Foto: Christa Lykkebo Christensen
2.800 sømil venter.