Gå til hoved-indhold
Til højre på kortet gik det galt for Christian Blæsbjerg i Bøgestrømmen med en grundstødning. Er det for slapt af myndighederne bare at lade stå til?Kort Nyt
Til højre på kortet gik det galt for Christian Blæsbjerg i Bøgestrømmen med en grundstødning. Er det for slapt af myndighederne bare at lade stå til?

Sejl ikke gennem Bøgestrømmen - dybde på kort passer ikke

- Jeg vil ikke anbefale både med over 1,8 m dybgang, at gå gennem Bøgestrømmen, forklarer Horsens-sejler Christian Blæsbjerg efter han gik på grund med sin First 36.7.

Af Troels Lykke |

Christian Blæsbjerg skriver læserbrev til minbaad.dk for at få reaktioner fra andre sejlere om problemet i Bøgestrømmen:

- Jeg havde en tur gennem Bøgestrømmen, hvor vi havde en lidt træls oplevelse med grundstødning midt i det der skulle være en gravet rande (se kort).

Det var dog kun en lille grundstødning og vi kom fri med det samme.  Men grunden til at jeg skriver til minbaad.dk, er at vi dagen før grundstødningen lå i Kalvehave havn, hvor vi kom i snak med en af de lokale sejlere, der fortalte at vi skulle passe på den sidste del af Bøgestrømmen da der ikke længere blev uddybet i området.

Samme sejler fortalte også, at der i en skuffe på kommunen lå et notat fra Kystdirektoratet, som fastslog at der ikke længere ville blive uddybet i renden.

Det kan da ikke passe at man så har en så lang tradition for at sejle gennem Bøgestrømmen og så en godt afmærket rute gennem.

Som jeg så antallet af både der passere gennem renden en sommer dag så er det rigtig mange sejlbåde fra Sverige, Findland, Tyskland og Danmark, der skal til at finde en anden rute.

Jeg har snakket med en anden sejler fra Snaptun, som i sin X-382 også stod på grund samme sted midt i renden, og jeg vil ikke anbefale både over 1,8 m dybgang at gå gennem Bøgestrømmen.

Håber minbaad.dk kan få startet en debat, som fører til, at der bliver uddybet her, skriver Christian Blæsbjerg.

content-loader
content-loader
content-loader