Gå til hoved-indhold
Kapsejlads i Sallingsund til Sail2SallingDoublerace i 2013. Foto: John LaugesenKapsejlads
Kapsejlads i Sallingsund til Sail2SallingDoublerace i 2013. Foto: John Laugesen

Limfjordsræs i august

Sallingsund Sejlklub gentager i år succesen fra 2013 med festlig kapsejlads i Glyngøre midt under Sildefestivalen. Sail2SallingDoublerace – 9. august på Sallingsund.

Af katrine bertelsen |

En kapsejlads for kølbåde, hvor nøgleordene er ræs, fest og farver, blev sidste år søsat af Sallingsund Sejlklub. Stævnet blev afviklet med pæn tilslutning og rigtig stor tilfredshed blandt deltagerne.

Sejladsen består af to sejladser med jagtstart og afholdes i forbindelse med den årlige Sildefestival. Festivalen spænder i år af den 9. august. Sildefestivalen afholdes i år for 5. gang, og har været en ubetinget succes for byen.

Venner og familie til kapsejlerne behøver ikke at kede sig i de timer, hvor sejlerne er på vandet. Der er fest, farver, musik og ikke mindst masser af muligheder for rigtig god mad på havnen hele dagen.

Kapsejladsen sejles på korte baner, som kommer til at give sejlerne en masse udfordringer. Samtidig er banerne udlagt således, at publikum kan følge sejladserne på tæt hold fra havnen

Sejlerne ankommer til Glyngøre i løbet af fredagen, hvor der er tændt op i grillen og spillemænd vil underholde sejlerne. Lørdag morgen er der morgenkaffe inden første sejlads starter kl. 10. Sejlerne kommer ind til frokost i klubhuset inden sejladserne forsætter om eftermiddagen.

-Vi har allerede skabt en ny tradition for sejlere på Limfjorden, der elsker kapsejlads og samtidig vil have en festlig weekend, fortæller John Laugesen fra Sallingsund Sejlklub.

- Sidste år blev stævnet vundet af Søren Koitzsch fra Skive i BB-10 meteren ”HANCOCK/KRYSS”. Søren er en rigtig dygtig sejler; men vi håber at mange i år vil komme og udfordre ham i farvandet mellem Glyngøre og Nykøbing.

Sejlere, der har lyst til at vide mere om Sail2sallingdoublerace, kan besøge stævnets hjemmeside på www.sail2sallingdoublerace.dk . Tilmeldingen er åben, og man kan se resultater og billeder fra sidste års ”Sail2Salling”.

Stævnet er sponsoreret af Mekonomen autoteknik, Veng systemer, Kenneth K Marineservice, FUR Bryghus, Neil Pryde DK og Superbrugsen i Glyngøre.

content-loader
content-loader
content-loader