Solo-sejler Venøbo i Skotland: En røvtur
Efter Erik Venøbo har moret sig over diverse besætningers skiftende held med at lægge til kaj, gik det helt galt for ham selv i Tobermory, hvor velmenende hænder saboterede landgangen.
Erik skriver fra Tobermory:
Ja, så ligger Lipstick i Tobermory på isle of Mull, et ualmindeligt kønt sted. Det ligner Portree på isle of Skye, og priserne er også stort set i det samme leje.
Den sidste del af turen herind foregik i en go gammeldavs kuling og lige i snotten, noget træls må jeg sige, men det gik. Tillægningen blev det store show, må jeg tilstå.
Jeg har altid fortøjningerne liggende klar, og jeg bruger faktisk næsten altid det samme trick, som er brugt i fiskeriet og det virker bare.
Jeg drejer skarpt ind mod kajen, drejer langs med kajen med knald på, derefter hårdt bagbord og fuld kraft bak og så ligger Lipstcik ved kajen, og jeg kan kaste min dobbelte ende rundt om en pullert, linen på styrbord spilkop og i frølår, skruen til frem og vupti hun ligger der!
Men ikke i dag. Fem hjælpsomme sejlere ville hjælpe ham den gamle tosse, der var alene i sin båd. Da jeg ville kaste rundt om pullerten på broen, ja så stod der en hjælpsom mand og greb den. Ja, så plejer det at skulle gå stærkt jo, men ikke ham her. Han stod bare med den og kiggede lidt rådvild over, hvor han mon skulle sætte den fast.
Jeg var stadig høflig og fik forklaret ham, hvor jeg ville have den. Ok så. Men der var vind og Lipstick var begyndt at drive kraftigt fra broen og over mod nabobåden, og ham fjumse stod stadig og fedtede med linen. Jeg var nu nødt til at begynde at trække hende ind med håndkraft, og nu skulle det altså gå stærkt.
Flere ”hjælpere”
Nu syntes to kvindemenesker også, at de skulle gøre noget, og snuppede forfortøjningen som hang klar midtskibs, til at jeg selv kunne håndtere den. Det går hurtigt op for dem, at de ikke kan trække båden op mod vind og bro. Ja, så de stopper så bare op og bådens stævn drejer ned mod en anden engelsk båd. Jeg følte mig noget angrebet af de her farlige hjælpere.
På røven i cockpittet
Nå, men ham den første fjumse opdagede, at jeg ville trække båden ind med linen som jeg havde som spring. Den var dobbelt rundt om pullerten, jeg står om bord og trækker alt hvad jeg kan. Men ja, hvad gør de? De springer på den anden line og rykker lynhurtigt en meter slæk hjem, med det resultat, at jeg går på røven med et brag i cookpittet.
Ja, så var tålmodigheden ikke længere, de var jo fandme ude på at skade mig! Jeg fik sagt nogle klare beskeder og de trak snitterne til sig, så jeg kunne slå skruen til og køre båden ind og sætte fast.
Har da et par pæne mærker et ømt sted. Men her bagefter er min tanke sgu: Hvad foregår der i hovederne på folk? Jeg ved godt at de vil hjælpe, men det pisser mig af i den grad, at folk gå ind og overtager kommandoen på min båd og fuldstændig fratager mig retten til selv at manøvrere min båd. Ikke i orden.
I dag skal Erik på besøg på det lokale distilleri, Tobermory distilleri, der ligger i den betryggende afstand af 75 meter fra havnen. Snart går turen mod den vestlige indsejling til Caledonian Canal ved Fort William, der skal lige indkøbes nogle lange liner til slusen før kanalen indtages.