Gå til hoved-indhold
Vinderne kommer fra Skærbæk. Fra venstre Henrik Bøje, Erik Fruergaard, Michael Svensson og Nicolai Sehested. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk SejlunionKapsejlads
Vinderne kommer fra Skærbæk. Fra venstre: Nicolai Sehested, Michael Svensson, Henrik Bøje og Erik Fruergaard. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion

Skærbæk, Horsens, Lynæs, Frederikshavn og Hadsund rykker i liga - se galleri

Flerskrogseksperterne fra Skærbæk Bådeklub vandt i Svanemøllehavnen. - Vi har rullet de københavnere og nu er vi i ligaen. Så kan de lære det, fortæller Michael Svensson fra Skærbæk.

Af Troels Lykke |

Fem hold er gået videre til Sejlsportsligaen, der har 18 hold i alt. Og det var jyderne, der sad stærkt på fire af de fem første pladser. Nemlig Skærbæk Bådeklub, Horsens Sejlklub, Sejlklubben Lynæs, Frederikshavn Sejlklub og Hadsund Sejlklub, viser resultatlisten

De øvrige sejlklubber, der ikke kvalificerede sig, skal nu ikke være kede af det. Peter Wolsing, der bruge fuld tid for Dansk Sejlunion på ligaen, fortalte nemlig i sidste uge, at man bestemt regner med en 2. division.

Det var en overraskelse at verdensmester i H-båd, Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub, ikke kvalificerede sig til Sejlsportsligaen. Han blev nummer 6, et point efter Hadsund Sejlklub.

Kostede af depositum

I dag søndag var der 7-8 m/sek. og der var flere kollisioner, hvor folk mistede penge fra deres depositum på 7.500 kr.

- Glasfiberen røg rundt i dag. Umpirerne havde travlt. I går skulle folk lige lære bådene at kende, men i dag gik sejlklubberne mere til den, siger vindergast fra Skærbæk Bådeklub, Michael Svensson til minbaad.dk.

Selv havde de en kollision mod Frederikshavner-holdet, skrappe Melges 24-sejlere, der dog fik en straf mod Skærbæk Bådelaug.

Skærbæk-holdet, hvor rorsmanden var flerskrogs-sejleren Henrik Bøje fra Quorning Boats, havde kun tre minutter at forberede sig i, før de røg i kamp lørdag morgen. Alligevel satte de placeringerne 4, 1, 2, 1 og 1 ind om lørdagen.

Vil gerne leje - kan ikke købe J/70er

Men klubben kunne godt tænke sig, at Dansk Sejlunion stiller J/70ere til rådighed for ligaklubberne, så de kan træne i dem.

- En lille klub som Skærbæk Bådelaug har ikke 350.000 kroner til at købe en J/70er, derfor vil vi gerne leje en. Det kunne være en god indtægt til Sejlunionen, siger 39-årige Michael Svensson.

Om J/70eren siger han begejstret.

- Det er jo den helt rigtige båd, som Dansk Sejlunion bruger i ligaen. Den er fantastisk at sejle og alt er let at hale og den går stærkt på læns, i bølger på kryds, tror jeg nu nok man får sine udfordringer, siger flerskrogs-sejleren Svensson.

Han synes også godt om, at man ikke må hænge ud over kanten, ud over at to mand kan sidde med benene ud over rælingen.

Skærbæk Bådelaug til venstre. Se flere Flemming Ø. Pedersens fotos fra kvalifikationen i Svanemøllehavnen.

content-loader
content-loader
content-loader