Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Vinderen af Palby Fyn Cup efter DH, Visione fra Kerteminde, sejler også med på fredag. Man kan stadig melde sig til. Foto: Troels Lykke

Classic Fyn Rundt prøver med Sailbook på fredag

115 både er klar til Classic Fyn Rundt, der sejles for 80. gang og det bliver med SailBook, hvor hvor man via GPS og et kamera kan følge sin sejlads. Minbaad.dk sejler igen med i Drabant 24.

Af Troels Lykke |

SailBook er et projekt med fokus på at lette administration, tilmelding, gastesøgning og meget andet i forbindelse med kapsejlads på ethvert niveau.

Sailbook indeholder en international regatta-kalender og man kan oprette en profil med basis-data, som så kan anvendes i forbindelse med sæsonens kapsejladser.

Initiativtageren bag SailBook er Volker Andreae, ejer af JV/41’eren ” Inschallah VI”, formand for German Offshore Owners og en af de drivende kræfter bag sejladsserien ”Baltic Circuit”, der blandt andre har haft kong Harald V af Norge og Kerteminde Sejlklubs Per Weiskvist som vindere.

Morten Grove, stævneleder for Classic Fyn Rundt:

”Classic Fyn Rundt har samarbejdet med German Offshore Owners siden Kerteminde Sejlklub overtog sejladsen i 2010, og det er derfor naturligt at fortsætte i takt med at udviklingen åbner muligheder for nye måder at organisere, tilmelde og håndtere sejladser. Vi er derfor tilstede på SailBook, og har integreret muligheden for at anvende SailBook i vores tilmeldings-system, og vi vil også anbefale at bruge den indbyggede gps-tracker ”.

Kamera

Noget helt nyt ved SailBook er nemlig gps-tracking, hvor man ved hjælp af GPS og et kamera  kan følge sin sejlads.

Man tager blot billeder undervejs fx af bøjer, fyrtårne eller andet og  eller Denne nye mulighed åbner for helt nye måder at sejle kapsejlads på.

På SailBook kan man følge sin sejlads undervejs og efter. Ens billeder bliver gemt, så man kan genfinde sin sejlads.

Volker Andreae og ” Inschallah VI” deltager i Classic Fyn Rundt 2014, og har lovet at snakke med alle der vil prøve det nye system.

Læs mere på www.fynrundt.dk, www.sailbook.org, www.baltic-circuit.org og www.ger-oo.org.

content-loader
content-loader
content-loader