Gå til hoved-indhold
Oxbridge-turneringen sejles i J/80. Foto: SYCKapsejlads
Oxbridge-turneringen sejles i J/80. Foto: SYC

Oxbridge afgjort i Sønderborg – Tyskland vandt

Kapsejladsen for uddannelsesinstitutioner blev vundet af Fachhochschule Flensborg. Det var første gang de var med.

Af katrine bertelsen |

Oxbridge 2014 blev sejlet d. 22. maj i det bedst tænkelige vejr: Sol, varme og frem for alt god vind. 10 uddannelsesinstitutioner deltog i kapsejladsen for uddannelsesinstitutioner - ekstra deltager i år var Fachhochschule Flensborg.

Alle uddannelsesinstitutioner deltog med to hold a fire mand/studerende pånær Flensborg Universitet, der deltog med 1 hold. Alle havde en fantastisk dejlig dag – og der blev dystet hårdt på vandet. I finalen var der 5 hold fra 5 forskellige uddannelsesinstitutioner:

Placeringerne blev som følger:

  1. Fachhochschule Flensborg – Hold 1
  2. Syddansk Universitet, Sønderborg – Hold 1
  3. Erhvervsakademiet Sydvest, Sønderborg - Hold 1
  4. Business College Syd, Sønderborg - Hold 1
  5. Hou Maritime Idrætsefterskole, Hou - Hold 1

Fachhochschule Flensborg deltog for første gang i Oxbridge kapsejladsen – og fik således en fantastisk debut – ved at vinde kapsejladsen mellem uddannelsesinstitutionerne på tværs af grænsen. Det betød at vinderen fra sidste år, Syddansk Universitet, Sønderborg måttet aflevere Oxbridge trofæet (vandrepokalen) til Fachhochschule Flensborg.

Kapsejlads på 8. år

Det er nu på 8. år, at Sønderborg Yacht-Club, SYC tager initiativ til kapsejladsen for at motivere unge studerende for sejlsporten. I år havde Oxbridge arrangementet deltagelse af 8 uddannelsesinstitutioner.

SYC var den første sejlklub i Danmark som stiftede en Studenterafdeling og startede Oxbridge kapsejladsen mellem uddannelsesinstitutioner. Siden har flere andre klubber gjort det samme.

Oxbridge 2015 finder sted igen til næste år – en torsdag i midten af maj måned.

content-loader
content-loader
content-loader