Gå til hoved-indhold
Oures danmarkstur sejles i DS 37 Matchracere. Foto: Oure HøjskoleTur
Oures danmarkstur sejles i DS 37 Matchracere. Foto: Oure Højskole

Få tur-erfaring på Oure med Beha, Liebergreen og Kirketerp

Fra 5. april til 27. juni 2015 tilbyder Oure Højskole, at du får mulighed for at lære alle nødvendige kompetencer, så du er klædt på til sejlads på de store vande. Underviserne er topprofessionelle.

Af katrine bertelsen |

På Oure Højskole får du en unik mulighed for at lære alle nødvendige kompetencer inden for sejlads, så du kan sætte kurs mod fremmede kyster og spændende oplevelser. Kurset varer fra 5. april til 27. juni 2015. Det skriver Oure Højskole på deres hjemmeside.

Du behøver ikke være erfaren sejler, når du starter. Det skal du nok blive, når du har været Danmark Rundt. Oure Højskole giver dig alle værktøjerne, og du får rig mulighed til at prøve dem af i praksis.

Danmarkstur

På 12 uger får du træning og undervisning i alle de færdigheder, der kræves for at begå sig på de store verdenshave. Som afslutning sejler vi hele Danmark rundt.

Danmarksturen går til Aarhus, Anholt, Skagen, Göteborg, hvorfra der sejles ned langs den svenske skærgård til København. Herfra går turen til Bornholm, hvor der lægges til under Folkemødet.

Oure har allieret sig med solosejler Christian Liebergreen, langturssejler Mikkel Beha og Ol- og Volvo Ocean Race-sejler Martin Kirketerp, der hver især lærer fra sig.

Undervisning og tursejlads sker i DS 37 Matchracere. Kurset koster 18,700 kr, for det får du Søfartsstyrelsens duelighedsbevis, træning og praktisk erfaring med søsikkerhed og førstehjælp, grundkursus i reparation af båd, sejl og rig og meget mere.

Kurset varer fra 5. april til 27. juni 2015, og du kan læse mere på Oure Højskoles hjemmeside.

content-loader
content-loader
content-loader