Jesper Radich nu lærling på Melges 20

I de kommende par uger skal jeg til Italien og sejle hhv Melges 20 og dernæst Melges 32, når Audi-Melges rykker deres cirkus-telt ind i den lille kystby Talamone, der ligger et par timer nord for Rom.

Sådan skriver den tidligere America's Cup-sejler fra Jesper Radich på hans hjemmeside

Det er det italienske team Spirit of Nerina, der har booket mig som taktikker ved begge events, for de deltager nemlig i begge events – sådan!, fortsætter han.

Den Audi-sponserede Melges event-organisation holder altid deres Melges 20 og Melges 32 stævner i direkte forlængelse af hinanden. Ganske smart måde at reducere logistik og spare udgifter. Og så har Team Spirit of Nerina simpelthen besluttet at stille op i begge serier, for det kan man jo lige så godt ☺

De events vi skal deltage i er hhv Melges 20: Audi Sailing Series Event No. 3 og Melges 32: Audi Sailing Series Event No. 3.

Hvor jeg allerede har 3 sæsoner og ca 20 stævners erfaring i Melges 32 klassen, bliver det min debut i Melges 20. Så det bliver 2 ret forskellige opgaver, der ligger og venter.

Mig der er lærling på Melges 20

På 20’eren bliver det mig, som er lærlingen, i hvert fald på den rent sejltekniske side.

Heldigvis har jeg jo været igennem en ret omfattende Match Race skole, hvor det jo er normen at sejle nye bådtyper ved hvert eneste nye event, så jeg håber hurtigt at komme efter det.

Besætningsmæssigt er der ganske mange kombinationsmuligheder inden for klasse reglerne. Normalt sejler man båden 3 personer, uden nogen vægtgrænse vel at mærke, så det kan realistisk dække over besætninger på mellem 180 og 300 kg.

Derfor åbner klassereglerne op for, at man faktisk også kan sejle båden 4 personer, hvilket jo er en ganske god ide, så de lettere teams simpelthen kan sejle med en ekstra person.

For den ekstra vægt på siden vil helt sikkert gøre en væsentlig forskel for balancen, på en båd der ikke vejer mere end 520 kg, og sejles mere som en jolle end en kølbåd.

Melges 20 har intet agterstag, men i stedet top- og undervanter der kan justeres frem og tilbage i langskibs retning på skinner på lønningslisten.

Jeg har nogle ideer om hvordan det grundlæggende skal fungere: mere spænding og vanterne bagud i mere vind, og modsat i lettere vind, for at inducere og reducere volumen i både fok og storsejl.

Dernæst individuel opsætning af vant-spænding efter behov i forhold til maste kurve osv. Men jeg ved helt sikkert mere, når vi er færdige med første stævne på søndag d. 1 juni.

Foto: Tracy Walters

Foto: Tracy Walters

Melges 32 - som at komme hjem

På 32’eren bliver det lidt mere som at ”komme hjem”. Her har jeg også helt frie hænder i forhold til boathandlig, og skal udelukkende koncentrere mig om taktik – hvilket ikke nødvendigvis gør opgaven lettere, men bare mere velkendt.

Normalt er de store udfordringer 1) at få ordentligt styr på orkestreringen af de 7 personer, der er involveret i boathandlig, 2) at finde bådfarten, da det er en ret følsom båd at sejle og hele tiden skal sejles på ”kanten af balancen” og 3) at finde en godt samarbejde imellem taktiker og rorsmand, så man tænker i samme baner, og beslutninger fra taktikeren i de tætte situationer virker naturlige og velkendte for rorsmanden – man skal simpelthen på bølgelængde.

Mht de første par punkter, har vi et par træningsdage i næste uge, hvor den del forhåbentligt bliver tjekket af.

Og med hensyn til punkt 3; mit samarbejde med rorsmanden, har vi jo den store fordel, at det er samme fyr som skal styre på 20’eren. Og så giver det jo super god mening både at konkurrere i 20’eren og 32’eren, når man vel at mærke har tiden og ressourcerne til det…

Melges 24 med BNI Sailing Team

Den seneste tid har jeg brugt tid i den sidste af de store Melges klasser, nemlig 24’eren. Vi sejlede både påske stævne i Hellerup og senere også EM på Balaton søen, hvor vi endte på en ret tilfredsstillende 24. Plads blandt de 62 deltagende både.

Hver eneste gang jeg sejler stævner i båden, bliver jeg mindet om hvor spændende det er rent teknisk at sejle disse halv-planende både, som har et meget markant cross-over imellem displacement-mode (ikke planende) og planing-mode, på lænser-delen af sejladsen.

Det åbner spillet utroligt meget og gevinsten ved at ramme det rigtige ”mode” til forholdene, altså lavt og langsomt (men ikke FOR lavt eller langsomt) i lettere vind og vice versa i hårdere vind, er meget markant – helt op til 10% fartforskel på en dygtig og en super-dygtig besætning.

Og så er det noget i gærde i klassen mht gennaker design for tiden. Valget imellem et dybere mere lukket, displacement-mode design og et fladere, mere twistet planing-mode design betyder selvfølgelig noget for hvordan man selv sejler båden.

Men når hele klassen (tilfældigt eller ikke) går én retning, betyder det ret meget for sin course-management på den taktiske side. Nye taktiske muligheder opstår og andre forsvinder… Spændende!

Melges 24 er ved at være en aldrende klasse, men der er altså masser af dynamik. Hvis man så bare ændrede reglerne, så der hele tiden skulle være mindst 2 personer med fødderne i cockpit-dækket, eller med andre ord dikterede en separat storsejlstrimmer, ville det åbne klassen op for alle de rorsmænd, som ikke nødvendigvis ikke lige har brugt 10.000 timer på at sejle 1 eller 2-mands joller, og fået top-placeringer her.

Måske en ide til en vedtægtsændring i klassen? ☺

Over and out

Jesper