Dannefer vil hellere være norsk klassetræner i Zoom 8
Jacob Dannefer vil ikke længere træne danskerne.
I sæson 2014 kommer nye kræfter til i Zoom 8 klassen. Den Norske Zoom 8 klub har indgået en aftale med Jacob Dannefer fra Aarhus.
Samarbejdet skal styrke klassen frem mod mesterskaber og sikre at flere sejlere oplever hvad Zoom 8 jollen kan tilbyde både sejlsportsmæssigt og socialt.
Zoom 8 klassen fik afviklet et succesfuld VM i Ran sejlforening, hvor de Norske sejlere fik sejlet mange medaljer hjem til Norge. Generelt var 2013 et godt år for de norske Zoom 8 sejlere mht. internationale resultater.
Den udvikling skal Jacob Dannefer gerne forsætte i sæson 2014. Jacob har i år skiftet sit danske landsholdtræner job ud med et norsk landsholdstræner job. Jacob udtaler omkring skiftet fra Danmark til Norge
”Jeg finder det særdeles spændende, at få lov til at arbejde med de norske sejlere i den kommende sæson og forhåbentligt også sæson 2015. Mit arbejde kommer til, at bestå i at hjælpe sejlerne igennem Norgescupperne som fællestræner for alle sejlerne. Det kommer til at give mig en unik mulighed for at få sejlerne til at udvikle sig gennem sæsonen da jeg ligeledes vil coache dem til Nordisk og Verdensmesterskaberne i år. Det handler om at hver enkel sejler skal udvikle sig som sejler og menneske det er underordnet, om sejleren er erfaren eller er startet fornyeligt, de skal have en positiv oplevelse,” siger Jacob Danefer i en pressemeddelelse.
Jacob har arbejdet som landsholdstræner for Zoom 8 klassen i Danmark de sidste 5 år. Et arbejde som har bestået i, at sikre vækst i klassen og at sejlerne kunne sejle medaljer hjem til Danmark.
Et arbejde som har været succesfuldt og i dag er Zoom 8 klassen en stærk klasse med f.eks. over 40 sejlere til en træningslejre i Danmark. Dette arbejde skal Jacob forsætte. Allerede den kommende weekend står Jacob for en træningslejre i Frediksand med de norske Zoom 8 sejlere.
Arbejdet bliver ligeledes at styrke Zoom 8 klassen i, at rekrutterer nye sejlere til klassen, et arbejde som skal danne grundlag for de kommende års Zoom 8 sejlads i Norge. I forbindelse med rekrutteringsarbejde siger Jacob følgende:
”Zoom 8 jollen udfylder et rum mellem optimisten og de efterfølgende joller. I mange år har mange haft opfattelsen af at Optimistjollen var den eneste jolle man kunne lære at sejle i. Ingen tvivl om at Optimisten er en fremragende jolle til, at lære at sejle i og dygtig gøre sig i, så længe ens størrelse passer til båden. I Danmark har vi fået en holdningsændring, hvor Zoom 8 jollen nu også sejles af sejlere ned til 12 år. Sejlere udvikler sig forskelligt i forhold til højde, vægt og mentalt. Mange sejlere bliver ofte hængende i Optimistjollen 1 måske op til 2 år for længe i forhold til deres størrelse, det kan få konsekvenser for glæden ved at sejle, da læringsprocessen stopper og derved motivationen minskes for sejlsport, konsekvensen er således, at sejleren stopper hvilket er det værst tænkelige. Det er klasserne i fællesskab som skal sikre, at sejlerne forbliver sejlere, og dermed er samarbejde væsentligt på tværs af klasserne i stedet for, at modarbejde hinanden. Det betyder også, at vi skal sende sejlere videre fra Zoom 8 jollen til andre joller når de har størrelsen til det. ”
Til Norgescupperne vil Jacob stå for et fællesbriefing for sejlerne i Zoom 8 klassen. En briefing hvor sejlerne får mulighed for, at mødes på tværs af klubberne og landsdele, det skal være med til, at styrke det sociale. Det handler om, at vi på vandet yder vores bedste og at vi på land har det sjovt sammen.
Til sommer afvikles Nordisk mesterskab i Norge, et stævne som har højt prioritet også frem mod VM som afvikles i Danmark. Mange sejlere vil bruge Nordisk på, at teste de sidste ting af inden VM i Danmark.
Stævnet vil helt sikkert vise højt niveau, mange dygtige sejlere er i klassen fra hhv. Danmark, Sverige, Finland og Norge har ligeledes dygtige sejlere til at repræsentere landet. Til VM i Danmark forventes der, at deltage over 140 sejlere, en mulighed man ikke kan gå glip af.