Italia Yacht vælger nu danske John Master
De hurtige italienere fra 33 til 53 fod, vælger dansk. - Værftet vil differentiere sig med vores master, der er mere racing og custommade, siger Steen Christensen fra John Mast.
Dansk kvalitet. Det er hvad John Mast i Greve står for.
Det mener også Italia Yacht, der nu har John Mast på deres både, som også X-Yachts har det på de fleste af deres både.
- Vi er glade for at vores master kan være med til at fremme salget af Italien Yacht og de har allerede vist deres værd. Ved VM i ORC i Barcelona i år vandt Low Noise foran den danske X-37er Hansen, der har kulfibermast på, forklarer direktør for John Mast, Steen Christensen, vi mødte under Ishøjs Flydende bådmesse.
I år forventer han at John Mast leverer 15 master til Italia Yacht.
- Vores profiler er med en hårdere legering, som giver masten en bedre stivhed i forhold til mange andre masteproducenters, siger Steen Christensen.

Low Noise fra Italien Yacht vandt ORC-VM med John Mast på.

