Gå til hoved-indhold
Vinderne af "Nykredit Sailor of the Year". Jørgen Jensen, flankeret th. af Morten Fjerbæk og Bente Jakobsen fra Nykredit. Foto: Carl GerstrømSejlklubber
Vinderne af "Nykredit Sailor of the Year". Jørgen Jensen, flankeret th. af Morten Fjerbæk og Bente Jakobsen fra Nykredit. Foto: Carl Gerstrøm

OL-sejlere dedikerer 2. plads til ungt talent

Jørgen Jensen og Hans Olesen kåres til årets sejlere i Horsens grundet afviklingen af de ugentlige pigekapsejladser. OL-piger dedikerer samtidig deres 2. plads til det unge talent Christian Vinkler.

Af Sara Sulkjær |

”Nykredit Sailor of the Year 2015” er nu fundet i Horsens Sejlklub. Denne gang gik prisen til baglandet i den østjyske sejlklub. 

Afvikling af pigekapsejladser

Jørgen Jensen og Hans Olesen sørger hver uge for afviklingen af pigekapsejladserne både til vand og til lands. Det har ført dem helt til tops i klubbens interne afstemning om prisen ”Nykredit - Saílor of the Year 2015” . 

Andenpladsen gik til OL-pigerne i Horsens og i særdeleshed deres OL-projekt. Liga-stævnearrangør Morten Fjerbæk løb med 3. pladsen.

”Nykredit-Sailor of the year” er sejlernes egen pris og afgøres ved afstemning blandt klubbens medlemmer.

Dedikerer 2. plads til ungt talent

OL-pigernes 2. plads blev dog hurtigt dedikeret til en af klubbens nye talenter, Christian Vinkler, der netop er skiftet fra Optimist til Laser Radial. Han har OL-kampagne som sit store mål.

- Han skal have samme støtte, som vi fik i vores ungdomsår, da vi startede vores OL-drømme, fortæller Anette Viborg i en pressemeddelelse. 

Hun er netop nu højaktuel som OL-kandidat sammen med Allan Nørgaard i Nacra 17.
content-loader
content-loader
content-loader