Gå til hoved-indhold
Patrick Döpping er ret klar til at foile op til 35 knob. Flying Phantom må dog ikke sejles af de unge i over 11-12 m/sek. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Patrick Döpping er ret klar til at foile op til 35 knob. Flying Phantom må dog ikke sejles af de unge i over 11-12 m/sek. Foto: Troels Lykke

Unge tripper for at foile med Flying Phantom

- Det bliver den fedeste båd jeg nogensinde får sejlet i. Vi håber at nå knockout-serien på søndag, siger U-21 europamester i Laser Radial, Patrick Döpping. OL-guldvinder bliver kommentator.

Af Troels Lykke |

Aarhus Stiftstidende/minbaad.dk var i går på havnen i Aarhus og så en masse 16 til 20-årige der spillede bordtennis og hyggede sig i Redbull-teltet.

Desværre blæste det for meget til at de kunne træne. To kiwier er med til at træne de unge og der skulle være behov for det. Et rygte på havnen lyder nemlig på, at der for få uger siden blev knækket flere master i Malmø på de 18 fods Flying Phantom.

Og i morgen går det løs i den verdensomspændende serie, Red Bull Foiling Generation, der ønskede at holde deres stævne i smilets by, efter at Sailing Aarhus blev kontaktet, hvilket er en kæmpe cadeau til sejlklubbernes organisation i byen.

16 danske besætninger fra hele Danmark er udvalgt til at sejle med i den 18 fods katamaran, Flying Phantom, der allerede fra fire m/sek. får skroget til at svæve over vandet, fordi den 155 kilo kulfiberbåd har hydrofoils under sig.

1875 kroner per båd

- Sejlerne har for hver båd betalt 250 euro (1.875) kroner for at være med i den utroligt populære serie, hvor de unge skal være mellen 16 og 20. Det bliver en kæmpe mulighed for sejlerne at prøve bådtypen og få smag for bådtyper, der minder om dem der bruges i America's Cup. Vi er glade for at Red Bull møder op med stort pressekorps, telt og sejlere der kan hjælpe de unge danskere. Og sejladserne bliver kun 100 meter fra land, så der bliver meget for tilskuerne og OL-guldvinder Martin Kirketerp vil kommentere på havnen lørdag og søndag, fortæller Aarhus-sejler Mathias Lehm Sletten, projektleder i stævnet.

Han har selv deltaget i Ungdoms-America's Cup i 2013 i San Francisco, hvor det danske hold var blandt de bedste.

Sejladsen, der starter fredag klokken 10 ud for Aarhus Øs havnepromenade, bygger på knockout serier med fire katamaraner, der konkurrerer imod hinanden. De to bedst placerede hold fra hver serie går videre til næste runde, indtil der kan afholdes en finaleserie på søndag.

Stævnet i Aarhus er en del af en international serie, som løber i 2015. Her bliver der afholdt i alt syv nationale regattaer i hhv. Japan, Storbritannien, Italien, Sverige, Danmark, Rusland og Frankrig.

Vinder i Danmark kommer til VM

Det danske vinderhold kvalificerer sig til at repræsentere de rød-hvide farver til Red Bull Foiling Generation World Final, som bliver sejlet i slutningen af 2016, mod de øvrige nationale vindere.

Bag Red Bull Foiling Generation står de dobbelte olympiske mestre Roman Hagara og Hans Peter Steinacher, som har skabt en konkurrence, hvor verdens bedste og yngste sejlere skal dyste. Konkurrencen skal hjælpe de unge sejlere med at komme et skridt nærmere en international sejlkarriere. 

Fedeste båd

En af de danske sejlere i stævnet, er Egå-sejler Patrick Döpping, U-21 Europamester i Laser Radial. Vi mødte ham onsdag aften før han tog på vandet med Jesper Vogelius i bådtypen F-18, der minder om  Flying Phantom, der ikke kan sejles i for kraftig vind, som der var denne aften. De to vil prøve at vinde stævnet.

- Jeg synes det er meget fedt koncept, som Red Bull stiller med her. Det bliver den fedeste båd jeg nogensinde får sejlet i. Vi håber at komme med frem til knockout-serien på søndag, siger den 17-årige landsholdssejler, der skal være gast om bord.

Tid:
Fredag d. 4/9 kl. 10:00-17:00, 1. Runde
Lørdag d. 5/9 kl. 10:00-17:00, Kvartfinale
Søndag d. 6/9 kl. 10:00-17:00, Semifinale og Finale

Sted: Jette Tikjøbs Plads 2, 8000 Aarhus C

Link til eventen: www.facebook.com/events/1557439981190289/

Deltagere:

1.              Casper Ladefoged & Martin Michelsen

2.              Peter Quorning & Jonathan Slotsgaard

3.              Tobias Okholm & Sebastian Pieters

4.              Frederik Just Melson & Markus Nielsen

5.              Nicklas Heide & Oliver Bloch

6.              Mikkel Stampe Nielsen & Christian Jacob Dannefer

7.              Mathias Bruun Borreskov & Sebastian Byrsting

8.              Frederik Rask & Natacha Violet Saouma-Pedersen

9.              Daniel Nyborg & Sebastian Olsen

10.          Carl Emil Baad Nielsen & Jakob Precht Jensen

11.          Camilla Eden & Christina Andersen

12.          Friedrich Thoden & Jakob Thoden

13.          Patrick Döpping & Jesper Vogelius

14.          Cille Smedegaard & Frederik Højgaard Berg

15.          Kristine Mauritzen & Laura Steenstrup Zeeberg

16.          Kasper Skiveren & Nikolaj Klint Schwaner

Aarhus-sejler Mathias Lehm Sletten, projektleder i stævnet fortæller at OL-guldvinder Martin Kirketerp vil kommentere stævnet på havnen lørdag og søndag. Foto: Troels Lykke

De unge råhyggede sig da vinden i går aftes var for kraftig til at sejle Flying Phantom. Foto: Troels Lykke

To kiwier skal guide de 32 danske sejlere på Flying Phantom. Foto: Jesper Grønnemark for Red Bull.

content-loader
content-loader
content-loader