Gå til hoved-indhold
Det bliver nu muligt at få hver 10. havneovernatning gratis. Foto: MarinaguideUdstyr
Det bliver nu muligt at få hver 10. havneovernatning gratis. Foto: Marinaguide

Ny mulighed for rabat i havnene

Marinaguide er klar med rabatpas, der giver hver 10. overnatning gratis og 20 procent på udstyr.

 

Af Sara Sulkjær |

Hvis du anskaffer et RabatPas og sejler efter de 95 havne, der er med i Marinaguide.dk, kan du få hver 10. overnatning gratis. Det er et af tilbuddene i en ny fordelsklub, som Marinaguide står bag. 

Rabatpasset koster 475 kroner. Ud over de gratis overnatninger får man 20 procent rabat på de fleste indkøb på netbaad.com og på nye sejl hos Zar Sails

Flere rabatter på vej til RabatPas 

Karin Meulengrath, der leder Marinaguide.dk, har arbejdet på forskellige rabatordninger hen over vinteren. Det har taget noget tid at finde frem til en model, som alle havnene kunne støtte.

- Det her er en model, som havnene er glade for. Det håber jeg, at sejlerne også bliver, fortæller hun i en pressemeddelelse. 

Hun er på vej med flere deltagere i ordningen - herunder et forsikringsselskab. Rabatordningen fungerer helt lavpraktisk. Man gemmer sine kvitteringer på overnatninger og sender dem ind til Marinaguide. 

De vil refundere den 10. overnatning, dog højst 150 kr. Køber man ind der, hvor der er rabat, skal man bare oplyse navn og medlemsnummer.

På forkant med sejlernes behov

- Vi prøver hele tiden at være på forkant med sejlernes behov og ønsker. Målet er at få flere sejlere på vandet og mere aktivitet i de danske havne, siger Karin Meulengrath. 

Hun vurderer i øvrigt, at konkurrencen på markedet for havneguides på nettet er skarp, hvilket er med til at skabe udvikling på området.

- Derfor arbejder vi målrettet på at udvide med markedsføring af havnene i både Sverige, Norge, Tyskland og Holland, fortæller iværksætteren, der er fast besluttet på at udvide portalen. 

Oprindeligt ny havneguide

Marinaguide.dk blev sat i søen for to år siden og var først og fremmest en ny type havneguide. 

Den binder aktuel og opdateret viden om baglandets aktiviteter og attraktioner sammen med havnens faciliteter. Nu er der så også koblet rabat på marinaguiden.

Der er i år kommet en ny søgefunktion, så man på forhånd kan udelukke havne, der ikke passer til bådens dybdegang. 

Derudover kan man finde den nærmeste havn med brændstof, cykler og provianteringsmuligheder.

Man kan læse mere om rabatpasset på marinaguide.dk/rabatpas.

Sådan kommer det nye RabatPas til at se ud

content-loader
content-loader
content-loader