Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskerne er øverst på skamlen i Sydfrankrig. Ni danske 29er-hold var blandt de 93 både.

Daniel Nyborg og Sebastian Wright-Olsen vinder stort 29er-stævne

29er Europa Cuppen i Cavalaire, Sydfrankrig blev afsluttet i går. Daniel Nyborg og Sebastian Wright-Olsen fra Yachtklubben Furesøen vandt blandt 93 joller.

Af Troels Lykke |

De førende i kvalifikationen i Europa Cuppen, Salomon og Bergmann fra Sverige, havde en katastrofal afsluttende dag med en diskvalifikation  og en 43. plads og endte på en samlet 10. plads.

Det gav plads til Daniel Nyborg og Sebastian Wright-Olsen fra Yachtklubben Furesøen. To sejlere der blev de skrappe vindere med  5 point foran sidste års vindere Peter Janezic  og Anze Podlogar fra Slovenien.

- I træningsdagene op til stævnet, var sejlerne plaget af kraftige mistralvinde som kastede et par både rundt på havnen, som der ikke var forsvarligt fastspændt og der gik nogle sejl til under træningen, når det var muligt at sejle. I stævnedagene var der fornuftige vindforhold, på nær en enkelt dag, hvor der kun blev sejlet en enkelt sejlads, hvor der var overskyet og en del ventetid pga manglende vind, fortæller John Torp fra Yachtklubben Furesøen.

Se resultater

Lærke Graversen og Iben Nielst Christensen tog en fornem 6. plads i det store felt.

content-loader
content-loader
content-loader