Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var masser af vind i Sydafrika. Foto: Christophe Favreau

Jan Saugmann blev ikke 505-verdensmester igen

Det gik i den forkerte retning til sidst i VM i Sydafrika, hvor Jakob Karbo og Jan Saugmann sluttede på en skuffende samlet 11. plads.

Af Troels Lykke |

Lad det være sagt med det samme, det blev ikke til podieplads og hæder til den enlige danske besætning ved 505 jollernes VM i Sydafrika denne gang.

Faktisk gik det den forkerte retning til sidst i serien, hvor Jakob Karbo og Jan Saugmann sluttede på en skuffende 11. plads.

Der blev kun gennemført 8 ud af de planlagte 9 sejladser. Den manglende sejlads blev aflyst p.g.a. for meget vind, og det var symptomatisk for hele stævnet at der var frisk vind.

Jakob og Jan har tidligere vist at de kan sejle hurtigt i lettere vindforhold, men har endnu ikke fundet farten i kraftigere vind.

Afsluttet i kraftig vind

Alle sejladser blev afsluttet i kraftig vind, men der var et par af dem der startede i lette vindforhold. De sejladser der blev startet i lettere vind var Jakob og Jan med fremme ved første mærke, men efterhånden som vinden tiltog gled de længere ned i feltet på hhv. en 4. og en 5. plads.

De øvrige placeringer lå alle imellem 9 og 11, så det er nok niveauet i kraftig vind.

Jakob og Jan tilbragte flere aftner sammen med de senere verdensmestre, Mike Holt og Carl Smith, og der blev talt (og specielt lyttet) meget for at aflurer hvad der gjorde dem i særklasse den hurtigste båd på banen. De vandt 5 ud af de 7 sejladser de deltog i.

De deltog ikke i den sidste sejlads, da mesterskabet allerede var i hus. Det er nu blevet helt klart hvad der skal arbejdes med i den kommende tid.

Toppen af resultatlisten ser således ud:

1.     Mike Holt / Carl Smith, USA, 8 point

2.     Ian Pinnell/Johannes Tellen, GBR, 13 point

3.     Ted Conrads/Brian Hains, USA, 17 point

11. Jan Saugmann og Jakob

Sejlsportsligaen starter sæsonen ud med nye både og regler

Med få dage til sæsonstart for de danske ligasejlere, er der for alvor travlt i Lynæs Havn, hvor sæsonen skydes i gang lørdag den 25. maj. De spritnye J/70'ere er klar og det samme er et nyt regelsæt, for at få den danske liga på samme niveau som de udenlandske ligaer.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites