Signe: Arbejdende kvinder og romantik
Det er normalt Henrik der står for det hårde arbejde om bord. Nu er Signe er trukket i arbejdstøjet, og funderer lidt over mænd og deres forhold til kvinder med slibemaskiner.
På værftet, hvor vi er, er der en ung pige, der har sejlet med sine forældre i mange år. Henrik spurgte hende en dag, om hun kunne tænke sig at fortsætte med det, når hun blev voksen, men det mente hun ikke:
”Mange mennesker tror, at livet som langturssejler er en lang ferie,”sagde hun, ”men i virkeligheden er det mest bare et arbejde med at vedligeholde båden.”
Det kunne Henrik kun give hende ret i, og jeg nikkede tilkendegivende, selvom jeg må indrømme, at min erfaring med det primært kommer af at se, hvor meget Henrik laver.
Bag ved os på værftet er der et par, der er ved at istandsætte en gammel katamaran. De knokler begge dagen lang, og hun sætter sig ind i at skifte vinduer og reparere glasfiber. Henrik kigger altid langt efter de kvinder og kommenterer ofte, at han må gøre noget galt, eller at de mænd må gøre noget rigtigt. Jeg har kun et stykke værktøj i hånden, hvis jeg bliver bedt om at hente det:
”Kan du lige give mig papegøjetangen? Den med det orange håndtag.”
Farvekoderne er indført, da jeg i starten altid spurgte: ”Hvad er det?”, hver gang jeg fik en ny ordre, og det har gjort processen meget lettere. Netop vandpumpetangen hedder nu: Den orange tang jeg ofte bruger. Hvis jeg skal gøre Henrik rigtig glad, så finder jeg værktøjet frem, inden han når at sige en farve, men jeg har svært ved at gennemskue, om han bliver glad for mig eller hans evne til at uddanne mig!
Mine arbejdsopgaver på båden omfatter primært rengøring, oprydning og madlavning. Et par gange har jeg også vasket båden, men det giver ikke lige så mange point som at finde det rigtig værktøj.
I denne uge har jeg dog fået rigtig mange point! Da vi sandsynligvis kan komme i vandet om halvanden uge, har vi (Henrik) haft travlt med at færdiggøre en masse projekter, så jeg tilbød at hjælpe til. To formiddage har jeg tilbragt med at slibe hele kølen for at frigive kobberet på vores Copper Coat bundmaling, og derefter har jeg har malet de øverste 40 cm to gange med ekstra Copper Coat.
Noget for noget
Det gav mig temmelig meget street credit på værftet og affødte kommentarer som: ”Har han fået dig til at gøre det hårde arbejde?!?” og ”Din mand har da fået valuta for sine penge!” Jeg lod dem dog vide, at jeg senere vil lade Henrik tage mig med i Tiffany’s, hvilket flere gav udtryk for var ganske rimeligt – sandsynligvis fordi det ikke var dem, der skulle med! Men på trods af mine trusler om Tiffany’s, så har Henrik været begejstret.
Gad vide, om mænd synes, deres kærester ser bedre ud i arbejdstøj med en slibemaskine i hånden, end i en pæn kjole med en cocktail i hånden? (Jeg ved i hvert fald godt, hvad jeg selv foretrækker!) Under alle omstændigheder så har Henrik i sin lykkerus inviteret mig til Miami i næste weekend på en romantisk Valentines get-away, som han forklarede mig. Den ene dag skal vi dog til Miami Boat Show og den næste dag til et amerikansk Gun Show... Det er en mand, der forstår sig på romantik!