Frederikshavnere sejrer i Sejlsportsligaen - se galleri
- Med så meget vind spiller teknikken ind, og her var det vores fordel at stille med en sammensejlet besætning, hvor alle kender deres roller, sagde Frederikshavns skipper, Chris Houmann.
Landets 18 bedste sejlklubber har i den forløbne weekend været samlet til det første af sæsonens i alt fire stævner i Sejlsportsligaen.
Dermed er der taget hul på anden sæson i dansk sejlsports ligaturnering, som fra i år er udvidet med en 2. division, hvilket betyder op- og nedrykning efter sæsonen.
Efter tre dages intense sejladser masser af blæsevejr på Skive Fjord var det et af ligaens nye hold, Frederikshavn Sejlklub, der løb af med sejren – og dermed lægger sig i spidsen for Sejlsportsligaen, viser resultatlisten
Nordjyderne stillede op med en erfaren firemands-besætning, der gennem flere år har sejlet sammen i andre bådklasser.
Vinder: Alle kender deres roller
”Med så meget vind spiller teknikken ind, og her var det vores fordel at stille med en sammensejlet besætning, hvor alle kender deres roller,” sagde Frederikshavns skipper, Chris Houmann, der har erfaring fra Melges 24-klassen.
Aarhus Sejlklub, med Peter Warrer som skipper, sluttede på andenpladsen efter at have ligget side om side med Frederikshavn gennem det meste af stævnet. Tredjepladsen gik til Skovshoved Sejlklub.
Her havde skipper Lars Nordbjerg den olympiske 49er-bronzevinder fra 2012 Peter Lang med som en af de tre gaster.
Næste stævne i sejlsportsligaen finder sted i Horsens 12.-14. juni.
Vinderne får øl fra lokale Hancock. Besætningen fra venstre: Rasmus Damsgaard, Søren Sten, Chris Houmann (skipper) og Rasmus Melsen. Til højre Skive Sejlklubs formand, Ulrich Maagaard.
Roskilde-holdet kæmper for at blive om bord. Se to timers relive fra søndagens kæntringer:
<iframe allowfullscreen frameborder="0" src="https://www.youtube.com/embed/Mq7Bgy8Bboo" height="423" width="610"></iframe>