Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sejlmager Høj Jensen ses her om lørdagen i 14 m/sek. fra øst. Foto: Gitte Lund
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Høj Jensen tog kun førstepladser med unge, store sejlere

Verdensmester i H-båd, Claus Høj Jensen, har fået nyt blod om bord. Udover 19-årige Frederik Dahl Hansen er den 18-årige Rasmus Jørgen Andresen nu med. De vandt VM-udtagelse i H-båd i Hundige.

Af Troels Lykke |

- Jeg hørte at du vandt med kun førstepladser, forsøger minbaad.dk i dag i et telefonopkald til den 44-årige Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub, mens han er ved at sy sejl i Ølstykke.

- Nej, vi vandt ikke sidste sejlads, der tog vi ind for vi havde vundet stævnet, siger Claus Høj Jensen tørt.

Lørdag var der 12 til 14 m/sek. fra øst i Køge Bugt og flere var nede og ligge med spileren. Mindre materiale skader var der også for de 21 både til VM-udtagelsen. Søndag kom vinden fra nordvest og var stadig hård.

Ifølge vidner vi har talt med var Claus Høj Jensen og de to unge gaster flere hundrede meter foran nummer to, i flere sejladser.

- Vi havde rigtig god fart. Det var en fornøjelse at sejle med Frederik og vores nye unge gast Rasmus. De unge hang helt vildt under sejladsen og de bliver bare ved og går op i det. Deres energi er smittende. Bortset fra VM på Gardasøen og DM i Vejle så skal Rasmus sejle med os, siger Claus Høj Jensen.

Nummer to i feltet blev Morten Nielsen fra Roskilde, mens 3. pladsen gik til Poul Jensen fra Thisted.

Læs mere om stævnet

Fra venstre: Rasmus, Claus og Frederik. De vejer 300 kilo til sammen. Foto: Anja

Jesper Andersen var med i sin båd fra 1969. Foto: Gitte Lund

content-loader
content-loader
content-loader