Kapsejlads: Kom hurtigere fra start med ny softwareopdatering
B&G kom i juli med ny gratis opdatering med fokus på startlinje-teknik. Derudover kan du se ud i fremtiden med ”Hvis Nu?”-funktion.
Af Sara Sulkjær |
Romsey, UK - B&G, producent inden for navigation og instrumenter til kapsejlads, annoncerer nu den seneste softwareopdatering.
Opdateringen kommer til Zeus2 serie multi-funktions-displays (MFD) og Glass Helm-systemer.
Fokus på starterne
Ifølge pressemeddelelse fra B&G fokuserer den nye software på startlinje-teknik.
Teknikken vil hjælpe navigatøren til at placere båden det rigtige sted på det rigtige tidspunkt ved starten af en kapsejlads.
Opdateringen kan endvidere beregne fremtiden med ’Hvis nu?’-funktionen, som giver mulighed for at simulere en række forskellige valg.
Det kunne for eksempel være ved vindskift under nuværende kurs eller valg af sejl i relation til vindstyrken og næste ben på ruten.
Nyt kapsejladspanel
Den nye B&G softwareopdatering indeholder også et nyt kapsejladspanel for Zeus2 display’et, som giver adgang til en række kapsejladsfunktioner.
Panelet har 4 forskellige visninger, som dækker Race Timer, ’Hvis nu’-funktionen, H5000 type startlinjedata samt Deckman type startlinje ’scaled view’, som giver sejleren en række displayvalg.
Gratis opdatering
- Denne gratis opdatering giver en markant funktionalitet i tillæg til de mange funktioner, som allerede er indeholdt i Zeus2 kortplotteren, og som giver kapsejleren en fordel frem for konkurrenterne under en regatta, siger Leif Ottosson, CEO hos Navico, moderselskab for B&G.
- Introduktionen af H5000 startlinje teknologi og det nye kapsejladspanel med ‘Hvis nu?’-funktionerne viser vores vilje til at sikre, at B&G teknologien fortsætter dens lange tradition med at være det bedste valg indenfor marineelektronik til sejlerfolket, fortsætter han.
Enklere opsætning
Den nye Zeus2 software gør opsætningen af startlinjefunktionen enklere ved at brugeren blot indsætter styrbord- og bagbordmarkeringerne.
Det gøres enten ved at plotte dem som bådens nuværende position, sætte dem som waypoints eller som cursor positioner. Hvis nødvendigt kan positionerne finkorrigeres op og ned direkte på Zeus2 skærmen.
Når startlinien er på plads, kan brugeren umiddelbart indsætte en luv og læ kurs ved at bruge retning og afstand til luv markering, antal omgange for kapsejladsen og positionen af startlinien i forhold til læ-markeringen.
Overblik over sejladsen
Den avancerede procesteknologi fra H5000, i forening med den store Zeus2 touch-skærm og Glass Helm HD monitorer, giver sejleren et overblik under hele kapsejladsen.
Zeus2 vil også kunne vise ruter med sand vindretning (TWA) for hvert ben, hvilket giver besætningen mulighed for på forhånd at vælge sejl.
Der er også nu mulighed for at indsætte waypoints ud fra retning og afstand fra nuværende position, hvor dette er udsendt af løbsledelsen.
Den nye software kan hentes fra B&G-websiden her.
Se flere billeder herunder: