Gå til hoved-indhold
Team RapRap på vej i mål efter en suveræn serie med 4 prikker og en 2nd plads (Jan Hansen, Bo Selko, George Bry, Peter Thagaard Olesen, Frank, Rasmus Rosental & Henrik V. Jørgensen. Foto: Henrik JørgensenKapsejlads
Team RapRap på vej i mål efter en suveræn serie med 4 prikker og en 2nd plads (Jan Hansen, Bo Selko, George Bry, Peter Thagaard Olesen, Frank, Rasmus Rosental & Henrik V. Jørgensen. Foto: Henrik Jørgensen

Pantaenius Autumn Regatta i 5-10 m/sek. og sorte flag

Elvstrøm-sejlmager Taatø vandt North Sails fok i lodtrækning. Det blev vekslet til rødvin. Elleskov, Selko, Buhl og Mølmann vandt løb. Christian Lerche giver rapport fra KDY-stævnet i Rungsted.

Af Troels Lykke |

KDY var i weekenden vært for de store kølbådes afdansningsbal Pantaenius Autumn Regatta. Det blev en af de flotteste kapsejladsweekender i eftersommeren med sol og 5-8 m/s vind fra øst.

35 store kølbåde (24-50 fod) deltog – ligeligt fordelt på deltagere under de to måleregler ORCi og DH. Særligt glædeligt var det store deltagerantal under ORCi, fordi KDY og Egaa Sejlklub i 2016 er værter for netop ORCi-VM.

Sejladserne blev dygtigt ledet af de to baneledere Michael Moesgaard Andersen og Jesper Adeler.

God afvikling med sorte startflag

De sørgede for kvik afvikling af de flotte sejladser. Lørdag lagde de dog ud med en ret lang første sejlads, og da løbsinddelingen havde fastlåst at de største både skulle sejle tre omgang og de mindre kun to omgange, blev ventetiden lang for de hurtigste, mindre både. Det blev der lavet om på, så særligt søndagens sejladser blev korte med minimal ventetid.

KDY ved, at stævner skal være andet end hård kapsejlads. Det blev demonstreret til Pantaenius Autumn Regatta.

Sejladserne blev afviklet under virkelige gode forhold … vind 5-10 m/sek. og temperaturene var gode ift årstiderne, fortæller Henrik Jørgensen, X-40 sejler fra Rungsted i X-box.

- KDY afviklede sejladserne på vandt helt i top, dog gjorde de ivrige sejlere at afdansningsballet blev præget af tre sorte flag, forklarer Henrik Jørgensen til minbaad.dk. Han sejlede med på Team Rap Rap, En M 34, der vandt, styret af Bo Selko.

Mask-skinker og æblekage

Fredag, lørdag og søndag var der hygge og moleøl. Lørdag aften herlig middag med Nicolai Lassens honningglaserede Marsk-skinker og en æblekage, som mor ville have ønsket at kunne lave den. Søndag stod Arne Sylvester for at vende 340 grillpølser til sejlerne, mens de ventede på præmieuddelingen.

Der var præmier fra Helly Hansen til de vindende besætninger i de fire løb. Skipper fra vinderen i hvert løb skulle traditionen tro dyste for at finde stævnets samlede vinder, der fik sin vægt i rødvin.

Quiz i maritime spørgsmål - og Elvstrøm vandt North Sails fok

De fire store herrer måtte igennem først en kvik maritim quiz, men da de på denne bane viste sig at være lige vidende (eller uvidende) måtte der er lodtrækning til, før Michael Møllmann (X37, HANSEN) kom på vægten og hentede 18 kasser rødvin med hjem til besætningen.

Til sidst blev der trukket lod om et gavekort fra North Sails på 10.000 kr. Til stor begejstring vandt Thomas Taatø (X362S, Exolist) gavekortet.

Han er kendt fra Elvström Sails og valgte efter moden overvejelse og tilråb fra tilskuerne at genudsætte kortet til en ny lodtrækning. Den endelige vinder blev Mads Elleskov (X40, Safran).

De fire løbsvindere er:

Løb 1 (Store ORCi): Peter Buhl (X40, Sirena)

Løb 2 (mindre ORCi): Michael Møllmann (X37, HANSEN)

Løb 3 (Store DH): Mads Ellesskov (X40, Safran)

Løb 4 (Mindre DH): Rasmus Rosental (M34 TeamRapRap)

Se resultater her:

http://kdy.dk/uploads_kaps/PAR2015ORC.htm

http://kdy.dk/uploads_kaps/PAR2015DH.htm

Råhygge i Rungsted til aftersailing. Foto: Henrik Jørgensen

content-loader
content-loader
content-loader