Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Mon ikke Kronprinsen sejler med i Gold Cup sammen med Anders Myralf og Jesper Riise. Foto: Troels Lykke

Drager flytter Gold Cup fra Hornbæk til Skovshoved

- Vi synes at Skovshoved Sejlklub er gode til at organisere og vi håber at anlægsarbejdet er færdig på havnen til august, siger formand fra Drage-klassen, Thomas Dresler.

Af Troels Lykke |

Hornbæk Bådelaug har før lagt havn og baner til Dragerne ved internationale stævner, men næste år skal det alligevel ikke være i den lille sejlklub, der holder Dragernes Gold Cup med op mod 100 både.

Hvorfor det alligevel ikke bliver i Hornbæk, ønsker Drage-formand, Thomas Dresler, ikke at kommentere på i dag, han vil se frem. I stedet siger han.

- Dansk Drageklub har med opbakning fra International Dragon Association besluttet, at Dragon Gold Cup 2016 vil blive afholdt I dagene 25. august til 3. september i Skovshoved Havn og med Skovshoved Sejlklub som vært. Vi ser frem imod et stort stævne med deltagelse af verdenseliten, den ombyggede Skovshoved havn vil danne de perfekte rammer for et stævne af denne størrelse, lyder det fra Drage-sejleren, der selv er medlem af KDY.

Han fortæller videre, at han har stor tillid til Skovshoved Sejlklubs organisatoriske evner, og samtidig kommer der til at ske meget på Øresund i sensommeren 2016.

- KDY holder samtidig 5.5 meter VM i Tuborg Havn, så der vil ske meget på Øresund i den periode, siger Dresler.

Danske Drage-sejlere ses her i Marselisborg i juni 2014, hvor der blev sejlet hold-sejlads. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader