Gå til hoved-indhold
Rudkøbing havn har netop færdiggjort to nyopførte grillhytter til lystsejlere. Fra hytternes vinduer har de grillende gæstesejlere havkik kompasset rundt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis.Havne
Rudkøbing havn har netop færdiggjort to nyopførte grillhytter til lystsejlere. Fra hytternes vinduer har de grillende gæstesejlere havkik kompasset rundt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis.

Nye grillhytter i Rudkøbing med havkik kompasset rundt

I Rudkøbing kan gæstesejlerne stille både sult og egen grill afskærmet for regn og vind i to nyopførte grillhytter. Læs også om havnens all inclusive-koncept.

Af Søren Stidsholt Nielsen |

De nært forestående helligdage i maj betyder traditionelt stort rykind i havnene omkring Det Sydfynske Øhav. Efter en vinter på land er lystsejlerne nu sultne efter at komme på vandet og lufte de nypolerede både.

Måske er de også sultne efter andet, når pladsen er fundet i den fremmede havn. Er Rudkøbing målet, kan gæstesejlerne stille både sult og egen grill afskærmet for regn og vind i to nyopførte grillhytter.

De er placeret på den nordlige molearm, og hytterne har vinduer hele kompasset rundt. Det har den fordel, at de grillende sejlere kan se vand lige meget i hvilken retning, de kaster blikket.

I vinterens løb har den langelanske havn også fået opgradering i wifi-dækningen, flere broer har fået et løft og en ny ydermole er under bygning i den gamle lystbådehavn.

Ophobning af tang og søgræs har længe været et problem i navnlig dele af den nye havn ved Rudkøbing Sejlklubs hus. For at havnebassinerne kan komme af med de brugergenerende, visne havplanter etableres nye, større rør til øgning af gennemstrømingen.

All inclusive

Også i år fortsætter Rudkøbing havn sit koncept med "all inclusive", og det er vigtigt attage med, når havnepriser sammenlignes.

Når gæstesejlerne har fortøjet og betalt havneafgift i Rudkøbing, er alt gratis. Det vil sige ingen gebyr for ferskvand, bad og el. for en familie på ferie, kan den slags forbrug ellers let løbe op i 50-100 kr pr døgn, - men altså ikke i Rudkøbing.

content-loader
content-loader
content-loader