Dinghyshop ny forhandler af Laser-joller
Dinghyshop Prosailing forhandler i forvejen olympiske Nacra 17, 49er og 49erFX. Nu importeres også Laser Radial og Laser Standard, fortæller Michael Thaarup fra Dinghyshop.
11. september 2015 blev Dinghyshop i Greve officiel dansk forhandler af LaserPerformance’s brede program af sejljoller, der både omfatter de kendte olympiske joller Laser Radial og Laser Standard, samt junior/ungdomsjollen Laser 4.7 og programmet af polyethylene joller, hvoraf Laser Pico, Vago og Bahia er blandt de mest solgte.
Aftalen omkring forhandling af Laser er indgået i samarbejde med engelske LaserPerformance og det hollandske firma Sailcenter. Sidstnævnte er i lighed med Dinghyshop også forhandler Nacra og 49ere.
- Det strategiske samarbejde med Sailcenter vil, udover at give selskaberne mere tyngde overfor producenter, også være med til at sikre, at danske sejlere får en endnu bedre service og support såvel ved sejlads og træning herhjemme som ved udenlandske stævner og mesterskaber. I tillæg hertil forventer Dinghyshop, at samarbejdet med Sailcenter fremover også vil komme til at betyde, at der fremadrettet vil komme andre nye spændende produkter og joller på markedet, fortæller Michael Thaarup.
Laser service og support ved DM i Hellerup
- Laser agenturet har igennem længere tid stået øverst på ønskesedlen og det er fantastisk, at det falder i hak netop nu forud for DM i Laser Radial og Standard, som afholdes af Hellerup Sejlklub fra den 19. til 20. september. Jeg glæder mig til, at møde de danske Lasersejlere og til stede under hele mesterskabet med alt i reservedele, Zhik og Musto samt naturligvis service og support, siger Michael Thaarup, indehaver af Dinghyshop Prosailing ApS.
- Laser jollerne passer perfekt ind i vores forretning og komplimenterer fint vores øvrige agenturer på 49ere og 29ere samt Nacra katamaranjoller, der alle henvender sig til ungdoms- seniorsejlere uanset niveau og ambitioner. Vi har altid haft fokus på joller til ungdoms- og seniorsejlads og det udbygger vi nu yderligere med det nye Laser agentur, forklarer importøren.
Du behøver ikke shoppe priser
Dinghyshop leverer fra dag-til-dag levering fra eget lager og Michael Thaarup garanterer, at prisniveauet på Laser joller og reservedele vil være 100% afstemt efter LaserPerformance’s standardpriser således, at sejlerne ikke længere behøver at skulle shoppe rundt i udenlandske webshops.
- Med andre ord, den helt rigtige pris hver gang der handles hos Dinghyshop. Som en helt ekstraordinær service overfor Lasersejlere tilbyder Dinghyshop, at sejlerne kan bestille master efter vægt! Det har længe været kendt i Laser kredse, at man opnår bedre resultater, når masten er tilpasset sejlerens vægt. Derfor vejes alle master hos Dinghyshop og sejlerne kan så bestille en mast med lige præcis den vægt de måtte ønske. Laser master, reservedele og joller kan allerede fra i dag bestilles via Dinghyshops hjemmeside.
Næste store stævne efter DM i Hellerup bliver efterårets sidste Ungdoms Grandprix i Skælskør, hvor Dinghyshop også vil være til stede.