Herretur i 20 m/sek. i smuk 12-meter Vanity V

Det nye Crew på båden havde knoklet hele weekenden på at gøre alt klar. Flere af drengene havde ikke prøvet at tumle med så stort grej før og det kom bag på dem at det hele er sååå tungt.

Hvis man skal sige det kort så er sejlads med Vanity V et meget afgørende stadie når man har fået engelsk syge. Båden er tegnet af skotten William Fife i 1936 og er noget af det mest klassiske man kan ønske sig i denne verden.

Alt er tungt og besværligt, men vi lider gerne for skønheden. Skønheden kan sammenlignes med en ældre Jaguar fra før der kom kontinental forurening i ejerkredsen. Når dørene lukker siger det KLONK!”

Og når man stikker snuden ind i kabinen kan man på læderlugten sige noget meget præcist om kørevejret.

Når anemonerne blomstrer dufter den af ny garvet kalveskind og når efteråret melder sig med hubertus stemning og røde jakker minder lugten mere om en go gammel chesterfield sofa hvor man nyder et godt glas vintage portvin fra durodalen i portugal og taler om efterårets skønne farver og høje fasaner.

Sidder nu i salonen med de indfattede mahogny skabe med plads til portvinen og lige ved siden af en boltsaks som kan klippe et tommelfinger tykt overvant over – modsætninger mødes.

Høj sol ud af Flensborg Fjord

Turen ud af Flensborg Fjord gik med føn og klem høj sol og højt humør. Luften kom i byger og pludselig kom der hagl så dækket var hvidt og læberne blå – visse vasse vi er jo søfolk og nød at true windspeed lige nåede op på 40 knob.

Der blev styret, trimmet og talt om hvordan vi skal sejle med den størst mulige sikkerhedsmargin. Altid livline koblet på jackstays, lys på vesten, alle skal vide hvor alt sikkerhedsudstyr er.

Claes Rechnizter fortalte om sin tur med Serendib i midten af det forrige århundrede.

Hvor er det dog en fornøjelse at have sådan en nestor med – Claes kan give os ”unge” plads og vi valgte at han skulle være vagtfri, men til gengæld sørge for højt humør og sikre at vi undgik de værste kvajenumre – og det gjorde han og endda i røde bukser.

Holdene blev sat og som næstkomanderende fik jeg Michael Nobel og Henrik Eyermann på mit hold. To af den slags gaster der kører som en Massy Fergusson – bare men skifter olie jævnligt så kan de næsten køre på urteafkog.

På det andet hold skipper Bjørn Westergaard, Peter Gylden og Jeanette fra Kapplen.

Fem grader i kahytten - kun for friske piger

Det er kun de friskeste piger der tager med på en sådan tur hvor temperaturen i kahytten sneg sig ned på de 5 grader, men så til gengæld fugtig og klam med rindende vand fra luger og lemme.

Bjørn og Peter er bare så erfarne, forudseende og friskfyrsagtige. De er meget præcise når man skal purres ud efter frivagt – der gives ikke ved dørerne. Bjørn har været på skoleskibet Danmark og det fik vi at føle.

Hvis man møder 17 minutter for sent bliver det tillagt hele holdets vagttid – vi følte på den måde at vi var meget på vagt!   men hva pokker det gik jo godt og det disciplinerede har vi aldrig fået skyld for at være.

Efter Gedser friskede den igen og vores sejlføring alene med genua 2 virkede fint selvom båden var lidt lægerrig. 7 af løjerterne slap forstaget og beslutningen blev at vi pillede genuaen ned for at sætte dem på igen.

Den manøvre gik ikke så godt – to store søer og bugen på genuaen var ved at trække onkel Nobel til havs.

Genua delte sig i to

Vi kom til at gå lidt for lavt - og ups det nederste af genuaen var rundt om stævnen – lige efter delte genuaen sig i to og den måtte pilles helt af.

En Genua i samme størrelse blev sat og vi fortsatte med en foran for tværs med mere husmandsreb ( dvs en lidt løs skødning og agterligt skødepunkt). Vi nærmede os Møn og overvejede worst case – mere luft og skrald luft. 

Klintholm kunne vi ikke gå ind i pga dybden så beslutningen blev at søge ind under Møns klint og vente på flovende og frostfri vind. Det var ligesom at komme i kirke.

Bag klinten var der stille og koldt. Vores bønner hjalp og tre timers sejlen rundt under klintens hvælvinger flovede det, rummede og den østlige himmel viste sig lysere. Slædeturen fortsatte og vi fejrede Drogdentværs med en ostemad, en kop mokka og et klap på skulderen.

Stig Westergaard gav backup

Under turen fulgte sejladsdoktor Stig Westergaard (jordomsejler, red.) os og forsynede os med gode vejrmeldinger og vurderinger. Sådan en weather routing er en god hjælp når det er tidligt på sæsonen og der er nok at se til - tak Stig.

Maskinkraft ikke er noget man rigtig har på Vanity V. Den 28 tons tunge båd har en støttende motor og båden kan gøre 3 knob op imod vinden i mellemluft uden sø.

Ved større vindstyrker kan vi ikke forcere og hvis vinden først har fat i snuden så skal vi hele vejen rundt for at komme i vinden igen. Havnemanøvren i Tuborg blev gennemgået nøje og Bjørnen sørgede for at vi gled stille til kaj.

Vi lærte meget og siger til hele besætningen: Lær båden at kende på transportturene.

Når det er mørkt om man skal lede efter 12 sejsinger til en rebning så husker man hvor de er når man skal bruge dem og hænger dem pænt på plads bagefter – man får respekt for at tingene virker og er til at finde.

Sæsonen er godt i gang og træningen forsætter næste weekend

Philipp, navigatør

Bjørn Westergaard, Michael Nobel og Claes Rechnizter, th.