Gå til hoved-indhold
Udstyr
Det nye taktikur er ideelt til kapsejlads. Foto: tackingmaster.com

TackingMaster™: Taktisk overblik lige ved hånden

Meget kan gøres for at komme først i mål – men du vinder aldrig, hvis du sejler hurtigst i den forkerte retning. Med TackingMaster har du det taktiske overblik under hele sejladsen.

 

Af Sara Sulkjær |

Under kapsejlads er de fleste taktiske overvejelser baseret på vindens retning og tendenser. TackingMasteren er en nutidig fortolkning af den klassiske taktikskive. En løsning, som giver svaret, som alle kapsejlere har brug for: Hvad sker der med vinden?

For at få succes på kapsejladsbanen skal du forstå omgivelserne, beslutte en strategi, gennemføre strategien og måle fremgangen. Besætningens performance kan på den baggrund forbedres med fordel. 

Taktikken er altafgørende
TackingMaster hjælper dig på en overskuelig måde med at organisere, optimere og forstå konsekvenserne af den skiftende vind.

Principperne på vandet er de samme, men det materiel, der sejles kapsejlads i nu, er blevet mere ens. Fart kan du købe dig til, men skal du vinde, er taktikken det altafgørende.

Udover at sejle stærkt, skal du også vide, hvor du skal sejle hen. Held kender alle til, men besætningen, der vinder, er den, som gør det rigtigt hver gang - og tilmed forstår hvorfor.

Dansk firma står bag
TackingMasteren er udviklet af ID/FX, en dansk virksomhed med sejlerne Nikolaj Bestle og Thomas Schmidt ved roret. 

- Om du sejler jolle eller kølbåd, er taktikken i grove træk den samme. Jeg har igennem tiden sejlet sammen med nogle af de bedste sejlere i verden. Det taktiske overblik er sammenfaldende for de bedste rorsmænd og besætninger og deres succes på vandet, fortæller Thomas Schmidt i en pressemeddelse. 

Historisk set har rummere og skrallere fyldt mest hos besætningen, når de sejler på kryds. Med moderne bådtyper og ”op og ned-baner” er der endnu mere at hente ved at placere sig rigtigt i forholdet til vinden. 

- Med TackingMaster overskueliggøres dette. Også i kampens hede, når bølgerne går højt, siger Nikolaj Bestle. 

Simpel mekanik
I en tid med smartphone og sødygtigt elektronik adskiller TackingMaster sig ved at være helt simpel mekanik. Det unikke i TackingMaster er, at når vinden ændrer sig, ændrer du alene på den indre kursskive – uden at ændre i kursen til mærket. 

Ændrer kursen sig på den ene halse, følger ændringerne med på anden halse, og det samlede vindbillede ændrer sig tilsvarende.

Med den simple visualisering, som TackingMasteren giver, kan du let aflæse, hvor fordelen på dit næste ben ligger.


TackingMaster™ kan købes online via www.tackingmaster.com og i løbet af foråret hos udvalgte forhandlere for kr. 599,00. 

TackingMaster kan købes for kun 599 kr. Foto: tackingmaster.com

content-loader
content-loader
content-loader