SEVERIN støtter Peter Lang mod verdenstop i Moth-klassen
Samarbejdet mellem SEVERIN og Peter Lang, OL bronzevinder i 49er, gør det muligt for Peter Lang at være med helt fremme i den nye internationale Moth klasse fra Mach 2.
Moth jollen er en videreudvikling fra den klassiske Europajolle, og Moth klassen repræsenterer i dag de nyeste tendenser og udviklinger indenfor moderne sejlsport.
Det ses blandt andet i Moth jollens mulighed for at ”foile”, hvilket betyder at den populært sagt løfter sig fra vandet, så selve båden svæver over vandet.
- Alt dette betyder også at det er bekosteligt at holde sig opdateret på grej og udstyr i denne Moth klasse, hvilket gør SEVERIN AS bidrag essentielt for at jeg kan være med helt fremme i denne klasse, forklarer 25-årige Peter Lang fra Middelfart.
- SEVERIN og jeg deler helt samme idé om, hvad det kræver at blive den bedste til det man laver, hvad end det er sejlsport eller i erhvervslivet. Det kræver hårdt arbejde, viljen til at vinde og en konstant lyst til hele tiden at forbedre sig, kombineret med plads og ny læring, siger Peter Lang.
Peter Lang håber at samarbejdet kan være med til at realisere en drøm om at gøre ham til en af verdens bedste sejlere i denne unikke Moth klasse. Samtidig er det også med en ambition om at introducere flere mennesker til de mange oplevelser man kan få på og ved vandet.
Et af Danmarks ældste kursuscentre
SEVERIN er et af Danmarks ældste kursuscentre, med mere end 80 års erfaring. Firmaet er i dag et velrenommeret kursuscenter, som også driver hotel- og restaurantvirksomhed og hvor der er mulighed for at afholde alle former for møder, kurser, uddannelse, team building- aktiviteter og fester.
- Kombineret med en fantastisk beliggenhed med flot udsigt over Lillebælt, og kort afstand til motorvejen E20, er SEVERIN en perfekt lokation til afholdelse af diverse arrangementer, fortæller Tina Pedersen, direktør ved SEVERIN.
En Moth-jolle kan let koste over 175.000 kr.