Gå til hoved-indhold
23 Laser-sejlere deltog i weekendens træningslejr i Egå. Foto: Paul Topsøe-JensenKapsejlads
23 Laser-sejlere deltog i weekendens træningslejr i Egå. Foto: Paul Topsøe-Jensen

Laser: Træningslejr med ti års aldersforskel gav succes

23 Laser-sejlere i alderen 13 til 23 år deltog i weekendens lejr i Egå. Blandt dem var syv nye i Laser 4.7. Sejlerne var inddelt i to grupper efter erfaring.

Af Sara Sulkjær |

Weekendens træningslejr for Laser-sejlerne bød på udfordringer til alle niveauer. Lejren, som blev afholdt af Egå Sejlklub, var åben for alle og havde et særligt fokus på de helt nye sejlere. 

- Konceptet er præcist, hvad LAD (Laser Association Denmark, red.) foreskriver skal være opfyldt for at yde tilskud, så det gjorde vi naturligvis, skriver klubben på deres hjemmeside.

Konceptet fungerer 

23 sejlere var mødt op, blandt dem var hele syv Laser 4.7 på vandet. 4.7-sejlerne er alle enten på vej ud af Optimistjollen eller er blevet for gamle til den.

Som træningslejren for 14 dage siden, var denne lejr lagt til rette, således at Laser-sejlerne blev delt i to grupper. 

De erfarne sejlere havde Anders Nyholm med på vandet, mens de nye kunne glæde sig over selskab af Celine Carlsen. 

- Konceptet fungerer super godt og er med til at skabe et godt miljø for de nye Laser-sejlere, lyder konklusionen fra LAD. 

Ti års aldersforskel

 På trods af aldersspænd fra 13 til 23 år forløb stævnet godt, og alle havde en god weekend. 

Lørdagen lovede fra starten meget hård vind. Heldigvis gik det dog ikke så galt, som meteorologerne havde spået. De 7-10 m/s fra sydvest gav god vind på bugten, om end de små sejlere havde en del at arbejde med. 

Søndagen bød til gengæld på meget svag vind. Dog heldigvis nok til, at der kunne sejles. 

Se flere billeder herunder:

content-loader
content-loader
content-loader