Gå til hoved-indhold
Firmaet Univar satser nu stærkt på marineprodukter. Foto: PR-FotoKort Nyt
Firmaet Univar satser nu stærkt på marineprodukter. Foto: PR-Foto

Univar satser stort på marineprodukter

Firmaet Univar satser mere end nogensinde på marineprodukter med blandt andet en nyoprettet nordisk marinehelpdesk.

Af Sara Sulkjær |

I forbindelse med de to messer Aqua Nor i Norge og Danish Maritime Fair i Danmark lancerede Univar en fælles nordisk marinehelpdesk til alle eksisterende og potentielle kunder.

- Vi har en række marinekunder i alle de nordiske lande og for at gøre det nemmere for dem, har vi nu en fælles helpdesk, fortæller Geir Eikemo fra Univar i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det vil sige, at kunderne kun skal forholde sig til ét sted, når de skal bestille marinesmøremidler. Vi har åbent hele døgnet hele året. Det vil blandt andet sige, at skibe kan få hurtig hjælp uanset hvor i Norden, de måtte befinde sig, 

Fødevaregodkendte smøremidler 

I august deltog Univar på den norske messe Aqua Nor i Trondheim, som er Nordens største messe for fiskeopdræt. Her var der specielt stor interesse for produkter i serien Shell Naturelle og Fuchs fødevaregodkendte smøremidler.

I fiskeopdræt og inden for fødevareindustrien gælder der strenge krav. Hvis der eksempelvis opstår en lækage, hvor noget af smøremidlet havner i selve fødevaren, skal smøremidlerne være af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Derfor anvendes disse fødevaregodkendte smøremidler.

Shell Naturelle er biologisk nedbrydelige smøremidler, som er godkendt af førende producenter til anvendelse i applikationer, som potentielt har kontakt til hav og miljø.

Mindre udslip fra skibe

I oktober deltog Univar ligeledes i Danish Maritime Fair i København, som er en del af Danish Maritime Days.

- Dette er en stor fælles messe for marineindustrien. Vi havde en stand, hvor vi snakkede med eksisterende og potentielle kunder. Vi udstillede vores marineprodukter, og der var speciel stor interesse for vores kaustiske soda, som vi bruger i scrubbere, så der bliver mindre udslip fra skibe, fortæller Geir Eikemo.

Univar retter nu stærkt fokus mod marineprodukter

content-loader
content-loader
content-loader