Sarah Gunni toer ved Laser Radial EM i Kaløvig
Ud af 300 både, sejler de 98 i Laser Radial og Skovshoved-sejler Sarah Gunni toer, selvom hun har været plaget af skader i år. Opdateret kl. 17.35
Havnen i Kaløvig er for anden gang på tre uger vært for et mesterskabsstævne for de olympiske bådklasser. Efter først VM for Nacra 17 gælder det nu EM for herrernes Laser og kvindernes Laser Radial.
Efter tirsdagens første sejladsdage har 25-årige Sarah Gunni lagt sig på en andenplads for EM i Laser Radial-klassen, viser resultatlisten tirsdag.
Gunni åbnede søndag helt perfekt med sejre i de to første sejladser, der tæller i alt 98 sejlere fra hele verden. Som i andre bådklasser afvikles EM som et åbent stævne.
”Jeg er fint tilfreds. Forholdene var utroligt svære (mandag, red.), man kunne hurtigt gå fra godt til skidt - og heldigvis også den anden vej,” sagde Sarah Gunni mandag i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.
Hun hardet seneste år har været skadesplaget. Den succesfulde EM-start er derfor en kærkommen opmuntring for den danske landsholdssejler, der sammen med landsholdskollegaen Anne-Marie Rindom bejler til den enlige plads som dansk Radial-sejler ved OL i Rio.
Tung EM-start for Rindom
Netop Anne-Marie Rindom har fået en lidt tungere start på EM. Søndag indledte hun stævnet med en tyvstart i første sejlads – fulgt op af en 12. plads i anden. Mandag kom Rindom i mål med en 3. og en 16. plads, hvilket rækker til en samlet placering som nummer 21.
Hos herrerne er Thorbjørn Schierup bedst placerede dansker på en 17. plads, mens Michael Hansen er nummer 22.
EM-stævnet fortsætter ugen igennem med afslutning fredag.