Ny kapsejladstype: Watski123Star - sejl 1, 2 eller 3 på båden
KDY og Watski introducerer 1, 2 eller 3 personer i en sejlbåd i Watski-sejlads. Start 14. august i Rungsted. Pitstop på Flakfortet med middag. Sejladsen dropper nu også Kattegat. Se banen.
Start fra Rungsted den fredag 14. august med Flakfortet som relativt langt og behageligt pitstop og middag fredag aften. Dagen efter genoptages kapsejladsen med forventet hjemkomst lørdag eftermiddag i Rungsted.
Watski A/S og Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) introducerer en ny og spændende kapsejladsform i Danmark.
Der er tale om Watski123star, en kapsejlads hvor båden enten sejles af 1,2 eller 3 personer i hver båd. Doublehand er standarden, og der gives et lille forspring til singelhand og det modsatte til triplehanderne.
Watski-boss: Der må ske noget nyt
- ”Doublehanded” sejlads har i flere år været succesfulde kapsejladser i Danmark Norge og Sverige, men vi kan se en vigende tilmeldning siden vi introducerede konceptet i Danmark i 2006, og nu må der ske noget nyt, siger Anders Jessen, Watski A/S.
Han vil også meget gerne vil favne singelhanderne på en lidt sikre måde, men også åbne op for triplehand, da nogle af bådene er blevet så store, at de bare ikke sejles ordentligt af enten 1 eller 2 stjerner.
Sejludstyrsgrossisten Watski Danmark er gået ind som titelsponsor og forlænger hermed traditionen fra 2006, hvor det hele startede oppe hos HAS i Helsingør. Watski har i de seneste 9 år har været titelsponsor for den danske version af Watski2Star. Sejladserne har også været kørt i mange år i både Sverige & Norge.
Stolte over ny kapsejladsform
- Vi er hos Watski meget stolte af at kunne være med, som de første til at introducerer en ny og spændende sejladsform i Danmark, og vi er glade for at vi har muligheden sammen med KDY at ændre på vores tidligere koncept, og forhåbentligt få flere sejlere med, og samtidig skrue op for ”the action” med en mere spændende bane, men også op på det ”sociale”, med det længere pitstop på Flakfortet, siger Anders Jessen.
Han forklarer videre:
- Vi er overbeviste om, at samarbejdet med Kongelig Dansk Yachtklub vil sikre en fantastisk afvikling af kapsejladsen. Valget at sejle i sundet hænger naturligvis sammen med Øresundsugen, der afvikles i denne uge, så vi forventer rigtig mange hvide sejl derude.
Ruten i Watski2Star 2015.
Tilmelding:
www.kdy.dk/kapsejlads.php4
www.watski2star.dk
www.facebook.com/watski2Star