Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
- Vinden er hel kuk, og jeg føler, at jeg sejler under niveau, siger Rindom på billedet.

EM i Laser Radial: Gunni 6 og Rindom 8

De mindre gode placeringer 19 og 29 sender Sarah Gunni tilbage på samlet sjetteplads ved EM-stævnet i Kaløvig. Anne-Marie Rindom er nu nummer otte. - Vinden er helt kuk, siger Rindom.

 

Af Troels Lykke |

Onsdag bød på skuffende danske resultater ved EM i den olympiske Laser Radial-klasse. Sarah Gunni måtte notere placeringer som 19 og 29 i de to sejladser, der blev gennemført i lette vindforhold ud for Kaløvig, fortæller Dansk Sejlunion til pressen.

Samlet falder Gunni dermed tilbage fra anden- til sjettepladsen. Stadig med muligheder for at blande sig i medaljekampen, hvis hun rammer sit topniveau på stævnets to afsluttende sejladsdage torsdag og fredag.

Heller ikke Anne-Marie Rindom kan være tilfreds med EM-stævnets hidtidige forløb. Onsdag kom den 24-årige Horsens-sejler i mål med placeringer som 12 og 18. Det rykker hende frem på en samlet ottendeplads.

- Efter en meget tung start på EM bevæger jeg mig i roligt tempo opad på resultatlisten. Vinden er hel kuk, og jeg føler, at jeg sejler under niveau, og at heldet bare ikke er på min side, så nu må det snart vende! Vi har to dage tilbage og jeg har stadig mulighed for at komme op, hvor det virkelig er sjovt. Så kryds fingre. Jeg gir alt hvad jeg har, skriver Rindom i en Facebook-kommentar.

Værd at bemærke er også, at Sofie Slotsgaard kvalificerede sig til guldfeltet - samlet ligger hun på en 48. plads.

Se alle resultater https://<wbr></wbr>dl.dropboxusercontent.com/<wbr></wbr>u/438966762/

EM fortsætter med to sejladser torsdag og afsluttes med to sejladser fredag .   


 
 

content-loader
content-loader
content-loader