Sådan blev en EURO25 pænere med filt i kahytten
Morten Linnebjerg fra Middelfart Marina købte sidste år en EURO25 i Dragør. Han har nu fikset den med filt, efter der kom vand ind ved et utæt vindue. Vandet rendte bag det tidligere opsatte skumvinyl.
Skumvinyl og træværk tog skade efter vandet trængte ind ved vindue. Derfor tog Morten Linnebjerg al gammel beklædning af og satte filt ind.
Her fortæller han til minbaad.dk om hvordan han gjorde:
Jeg fandt to rester filt på hver 10 m2 i Bauhause, til en samlet pris af 160 kroner. Limen købte jeg ved et firma hvor vi handlede i porten gav 200 kroner for 5 liter.
Det kan også købes ved gulvlagret på Sjælland til 600 kr. for 5 liter. Limen er fra Casco og type 3444, super nemt at arbejde med, påføres med tandspartel/pensel ( tandspartel er ikke nemt på loft beklædningen). Jeg lader det tørre små 10 minutter.
Herefter kan filten monteres og stadig justeres da det ikke hæfter med det samme, ligesom feks kontaktlim gør.
Det mest tidskrævende var at få det gamle skumvinyl af, det meste kunne jeg fjerne med en skraber, det sidste med varmpistol.
Derefter en roterende messing børste på boremaskinen, og derefter er det hele renset af med acetone.
Lagde alt tæppe i på ca 3 timer, og har brugt det dobbelte på at fjerne det gamle og gøre klar.
Så er man fiks på hænderne er det ikke noget problem, jeg er udlært blikkenslager, så vant til at lave skabeloner og udfoldning, fortæller Morten Linnebjerg.