Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Jørgen Larsen ses her i Horsens i lørdags. Foto: Troels Lykke

Stemmesluger Jørgen Larsen: Nyt talerør for frivillighed

Vi har talt med nyvalgte bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion, formand for Kerteminde Sejlklub, landmand Jørgen Larsen, der er aktiv Banner 30-sejler.

Af Maximillian Hjorth Beste |

Til generalforsamlingen i lørdags, i Dansk Sejlunion, blev 50-årige Jørgen Larsen valgt ind i bestyrelsen. Faktisk fik han flest stemmer af de fem der var på valg med 17.000 stemmer.

Til spørgsmålet om hvad hans prioriteter som bestyrelses medlem er, svarer Jørgen Larsen, der har været formand i Kerteminde Sejlklub siden 2012:

- Jeg har altid fundet organisationsarbejde spændende, og det er dejligt at kunne kombinere det med min interesse for sejlsport. Som formand for Kerteminde Sejlklub ved jeg hvor afhængige vi er af frivillig arbejdskraft. Det er vigtigt med at socialt netværk så vi kan få et aktivt frivilligt miljø, og skabt vækst i medlemstallet blandt de unge. Dansk Sejlunion er en fantastisk organisation, men har en tendens til at glemme bredden. Vi skal nå ud til alle for her vokser frivilligheden.

Der har gennem de seneste år været et faldende medlemstal i Dansk Sejlunion, og der er derfor iværksat en undersøgelse for at kortlæge hvad der går godt i klubber, hvor det går godt, og hvad der går dårligt, i klubber hvor det går dårligt. 

Jørgen Larsen selv sætter lighedstegn i mellem et godt klubmiljø og nye sejlere. 

Fik tid i overskud som landmand

Jørgen Larsens egen interesse for sejlsporten startede for 14 år siden, da han som landmand fik en masse tid i overskud.

Hans første båd, en Bianca 28, blev efter et par år skiftet ud med en Banner 30, og herefter fik resten af familien også øjnene op for sejlsport.

Jørgen forklarer til minbaad.dk at han prøver at sejle med i alle de kapsejladser han kan nå, og at i år har han planer om at sejle med i ’’Sølvroret’’, en solokapsejlads rundt om Fyn. 

Læs mere om Jørgen Larsen

content-loader
content-loader
content-loader