Gå til hoved-indhold
På Fredericia Boat Show kan man se den første Faurby 360 E, der er bygget hos Nordship i Lunderskov – og konstatere, at kvaliteten er uforandret høj. Også Faurby 335 E kan opleves på Boat Show.Kort Nyt
Både Thomas Hougaard (tv) fra Faurby og Lars Buchwald fra Nordship har store forventninger til de to kvalitets-mærkers udvidede samarbejde.

Faurby og Nordship står sammen på Boat Show i Fredericia

I efteråret flyttede Faurby Yachts produktion og administration ind hos den mangeårige samarbejdspartner Nordship Yachts i Lunderskov.

Af Troels Lykke |

På Boat Show kan man for første gang i dansk messesammenhæng møde de to kvalitetsmærker samlet og på samme stand.

- Vi præsenterer blandt andet den første Faurby 360 E, der er bygget i Lunderskov. Dermed kan de besøgende se og mærke, at materialer, finish og kvalitet er akkurat lige så fremragende som altid, konstaterer Thomas Hougaard, direktør i Faurby Yachts ApS.

Også Faurby 335 E kan man opleve på Fredericia Boat Show.

Også  Lars Buchwald, stifter og indehaver af Nordship Yachts ApS, glæder sig til at møde det danske  bådpublikum og fortælle om det udvidede samarbejde med Faurby.

- Thomas og jeg har fuldstændig samme holdning til faktorer som kvalitet, materialer, service og det gode håndværk. Det er en mangeårig drøm og kongstanke hos mig, at mindre værfter bør samarbejde og udnytte synergieffekter. Under samme tag kan vi udnytte produktionskapaciteten meget bedre, lige som vores bådserier supplerer hinanden rigtig godt, mener Lars Buchwald, som i Fredericia præsenterer Nordship 360.

Også som personer supplerer Hougaard og Buchwald hinanden godt, mener de begge.

- Vi er forskellige generationer, som kan diskutere men også flytte hinanden. Lars har efter 45 år i branchen en stor faglig ballast, som jeg nyder godt af, mens jeg måske blandt andet har nogle markedsføringsmæssige kvaliteter, siger Thomas Hougaard.

Både Faurby og Nordship har Tyskland som et vigtigt marked, og begge ser frem til at møde mange nordtyske kunder eller potentielle kunder på Fredericia Boat Show.

- Vi er altid glade for at udstille i MESSE C og møde vores hjemmemarked. Der er et højt serviceniveau og dygtige arrangører i Fredericia, fastslår Lars Buchwald.

Fredericia Boat Show finder sted den 27. februar-1. marts og 5.-8. marts 2015. Se mere på www.boatshow.dk.

Nordship 360 DS, som kan ses på Fredericia Boat Show, er den mindste i serien, men byder ikke desto mindre på to store dobbeltkahytter og 360 graders havudsigt fra salonbordet.

På Fredericia Boat Show kan man se den første Faurby 360 E, der er bygget hos Nordship i Lunderskov. Også Faurby 335 E kan opleves på Boat Show.

content-loader
content-loader
content-loader