Gram-Hansen og Køstner tog 3. plads i M32 Cup
Rorsmand Jes Gram-Hansen og co. kom på podiet i første afdeling af M32 Cup Scandinavia Series i Oslo. - M32 kræver meget præcis trim og styring, siger Gram-Hansen fra Team Trifork.
M32 Cup blev sejlet ud for Aker brygge i Oslo. Og Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner, der fornylig vandt Extreme 40-stævne i Kina, tog en 3. plads.
Om det solide resultat siger Jes Gram-Hansen til minbaad.dk:
- Vi er tilfredse med resultatet. M32 er en spændende katamaran, der kræver meget præcis trim og styring for at sejle optimalt, men vi stadig har meget at lære og glæder os til næste afdeling i Göteborg. (11. til 14. juni, red.)
Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, kiwien Brad Farrand og Jonathan Ameln fra Stockholm udgør Team Trifork. Her er også en VIP-gæst med.
M32
Designer: | Göran Marström / Kåre Ljung |
Built by: | Aston Harald Composite AB |
Length: | 9,68 m |
Width: | 5,54 m (incl. racks/side wings 8,35 m2) |
Main: | 53,6 m2 |
Gennaker: | 59,5 m2 |
Weight target: | 510 kg (incl. sails and min. equipment) |
Mast height: | 16,8 m |