Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her ligger Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner. Foto: adstream.se
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

M32: Gram-Hansen nr. 5 - trods kæntring - se den her

I Gøteborg var det vildt for Team Trifork. - Vi kæntrede fordi læ daggerboard brækkede, mens vi sejlede tæt på maks fart og derved mistede vi kontrol over båden, siger Gram-Hansen til minbaad.dk.

Af Jacques Filtenborg |

Efter den 4. og sidste dag, i Gøteborg, i den skandinaviske M32 serie måtte Trifork nøjes med en 5. plads. 

Den sidste dag, af regattaen i Gøteborg bød på vindstyrker af 11 m/s og hektiske situationer på banen.

Trifork mister 3. pladsen

I slutningen af 5. Race måtte Team Trifork vinke farvel til en 3. plads, da de på det fjerde og sidste ben, mistede en mand, og kæntrede… 

- Alle er o.k., fortæller Gram-Hansen, der kæntrede fordi det læ daggerboard (sværd) brækkede.

Det var ellers et race hvor Team Trifork modbeviste kommentatorenes, kommentarer om hvor vidt Team Trifork, kunne få det tekniske til at fungere på båden. De var første båd over linjen, men mistede desværre placeringen i en langsom vending. 

Efter at have kæmpet sig vej op igen, laver de desværre en kæntring som gjorde at de i denne sejlads måtte slutte på en sidsteplads.

USone ville trække sig fra sidste sejlads

I 6. race som var ”Race of the final four” gik juryen ud og meldte om at man sejladsen skulle sejles med 2 reb i sejlet. Altså næsten halvt sejlareal.

Dette var Team USone ikke tilfredse med og ville derfor trække sig, da de mente der ikke længere var nogen konkurrence i at sejle sejladsen.

Efter en tids venten, meldte Team USone at de alligevel, ville sejle sejladsen, og trumferede med at lave endnu en første plads. 

Alite knækker centerboard

Bare 30 sekunder før starten, ville Team Alite, lave et krydsbenstjek, men dette endte desværre med at de knækkede centerboardet, og havde derfor ikke den fulde kontrol over båden… og måtte derfor udgå af sejladsen.

Essiq rammer mærke, og knækker gennaker pole

Halvvejs gennem 6. race måtte Team Essiq også udgå, da de påsejler, præcis samme mærke som Hydra Sailing Team påsejlede dagen før, hvor de også ødelagde båden. 

Ud fra hvad man kan se på videoer, ligner det at Team Essiq har haft en kort tids uopmærksomhed, eller haft for stor fokus på Team Wallén Racing i den førende båd… 

Da Team essiq påsejler mærket, knækkede de gennaker polen, og skadede muligvis også den forreste tværbjælke. 

Kun 2 fuldførende både i 6. race 

6. race slutter altså, med kun 2 fuldførende både, Team USone på førstepladsen og Team Wallén Racing på en 2. Plads, efterfulgt af Team Essiq og Team Alite, i nævnte rækkefølge.

Trifork ligger nu med bare 6 point op til den førende båd Alite Racing

Trifork med 106 point og Alite Racing med 100 point

content-loader
content-loader
content-loader