Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jakob Karbo og Jan Saugmann vandt første sejlads ved for-VM. Saugmann er dobbelt verdensmester i jollen.

Saugmann og Karbo på 4. plads til for-VM i 505

505 VM sejles fra i dag i Port Elizabeth i Sydafrika, også kaldet ”the windy city”. - Dommerne underpræsterede ved for-VM i en sejlads med lang ventetid, siger Saugmann.

Af Troels Lykke |

I går, på førstedagen af for-VM, var det dog ikke så ”windy”, vi havde faktisk ret perfekte forhold med ca. 5-6 m/sek, med minimale vindspring, fortæller Jan Saugmann.

Desværre må jeg sige at dommerne underpræsterede, ved at lade os vente i 1½ time uden nogen indlysende grund, da vinden var relativt stabil.

Min Makker Jakob Karbo og jeg er eneste danske besætning.

Vi kom godt fra start og rundede topmærket på andenpladsen. På andet kryds overtog vi føringen, og holdt den til mål. Der blev kun sejlet den ene sejlads på førstedagen.

15 m/sek. - ikke lige os

Den sidste dag ved for-VM var det helt anderledes forhold. Det var skyet og kraftig vind, op til ca. 15 m/sek.

De forhold er ikke lige vores kop te, så vi var tilfredse med den 7ende plads vi fik sejlet os til. På de første pladser blev det de sædvanlige hårdtvejrs specialister der kæmpede om det. Efter denne ene sejlads tiltog vinden yderligere og vi blev sendt ind.

Det blev den regerende verdensmester Mike Holt og Carl Smith fra USA der vandt sejladsen, og dermed også for-VM, a point med andenpladsen som blev indtaget af Ian Pinnell/Johannes Tellen. Vi selv blev fire totalt.

I går var der hviledag, med lidt båd prep osv. og i dag lørdag går det løs for alvor. Vi håber på ikke for meget vind, men det er jo ”the windy city”, så vi får at se.

Følg VM her

content-loader
content-loader
content-loader