Gå til hoved-indhold
Snart er Drago Boats igen at finde hos Bådhuset. Foto: Drago BoatsKort Nyt
Snart er Drago Boats igen at finde hos Bådhuset. Foto: Drago Boats

Drago Boats er nu tilbage i Bådhuset

Nu kan der igen købes motorbåde fra græske Drago Boats hos Bådhuset. Efter en ti år lang pause er bådene nemlig endnu engang at finde hos forhandleren fra Beder nær Aarhus.

Af Sara Sulkjær |

Drago-bådene er dog ikke nyt bekendtskab for de ansatte hos Bådhuset

Allerede i 1993 blev den første Drago nemlig importeret af Bådhuset. Siden blev det til over 100 både, inden handlen blev sat på pause tilbage i 2006. 

Salg i hele Skandinavien 

Nu er der så gået ti år, og Bådhuset står igen klar som forhandler af de græske motorbåde. 

- Værftet (Drago Boats, red.) har bedt Bådhuset om at varetage import og salg i hele Skandinavien. Der vil tilbydes komplette sætløsninger med Suzuki-motorer på hækken, som også var tilfældet tilbage i tiden, fortæller Daniel Bak fra Bådhuset i en pressemeddelelse.  

De første både vil være at finde hos Bådhuset i starten af 2016. 

Om Drago Boats

Den første Drago-båd blev bygget tilbage i 1968 af Nikos Farazis. Her var ikke tale om luksuriøse maskiner og andre hjælpemidler, men derimod en stærk vilje og kærlighed til havet. 

Nikos Farazis havde dog fat i den lange ende. Siden er det nemlig blevet til i omegnen af 27.000 trailerbare kabinebåde til sejlere fra hele Europa.  

Bådene fra Drago leveres i størrelsen fra 16 til 26 fod inden for tre produktionslinjer; Yacht Line, Fishing Line samt Sport Line. 

Læs mere om værftet her

Læs mere om Bådhuset her

content-loader
content-loader
content-loader