Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Lærke Buhl ubesejret RS:X-surfer på hjemmebane

Der var todages stævne i Aarhus Sejlklub i weekenden med otte RS:Xere, samt tre windsurfere på Bic Techno. Sejladsen var i Indian Summer.

Af Troels Lykke |

Udover at stævnet i Aarhus fungerede som udtagelse til drengenes Ungdoms-VM i RS:X i Malaysia, havde stævnet også til formål at samle RS:X windsurferne i Danmark på tværs af alder og erfaring.

- Jeg selv er lige startet på RS:X brættet, og derfor var weekendens stævne en oplagt og hyggelig måde at lære de andre windsurfere at kende i det hurtigt-voksende RS:X-miljø, og samtidig opnå en masse ny læring og timer på vandet, forklarer windsurfer Christine Fast.

Sommeren kiggede lige forbi en sidste gang

Vejrforholdene var sublime - sommeren kiggede lige en sidste gang forbi Aarhus og bragte sejlerne fuld sol begge dage med planingsforhold lørdag og en let brise søndag.

Sejladserne var spændende og tætte, dog med lokale Lærke Buhl som ubesejret vinder, selvom der var kamp til stregen i starterne.

Der var rig mulighed for mig at lære af de andre surfere ude på vandet, som med glæde delte ud af deres viden og gode råd. Alt i alt kom jeg hjem med meget nedslidte hænder og en udmattet krop, men samtidig med en fed oplevelse i bagagen og et smil, der slet ikke kunne tørres af mit ansigt, forklarer Christine Fast.

Lærke Buhl vil gerne til OL i RS:X.

content-loader
content-loader
content-loader