Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Årets Youth Sailing World Championship (YSWC) afvikles i Langkawi, Malaysia, i dagene 27. december - 3. januar.

Natorp tager afstand fra malaysisk afvisning af israelere

Manglende diplomatiske relationer mellem Israel og Malaysia medfører, at to israelske surfere ikke har indrejsevisa - og derfor har måttet opgive Youth Sailing World Championship. DS-formand reagerer.

Af Troels Lykke |

Manglende diplomatiske relationer mellem Israel og Malaysia har medført, at to tilmeldte israelske sejlere ikke har fået udstedt nødvendige indrejsevisa - og derfor har måttet opgive at stille til start.

Det fortæller Dansk Sejlunion til pressen.

Dermed er der opstået en situation, hvor de malaysiske arrangører ikke er i stand til at efterleve de grundlæggende præmisser ved YSWC, hvor World Sailings medlemslande skal have lige adgang til at deltage.

Situationen har fremkaldt flere internationale reaktioner. Dansk Sejlunions bestyrelse har på baggrund af forløbet formuleret en udtalelse om den aktuelle situation.

Udtalelsen er sendt til følgende:

Chris Atkins, Executive Committee Member, World Sailing
Alastair Fox, Head of Events, World Sailing
Malcolm Page, Head of Marketing/Communication, World Sailing
Helen Fry, Head of Administration, World Sailing

Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp, uddyber udtalelsen:

"Dansk Sejlunion finder det uacceptabelt, at World Sailing og Malaysian Sailing Association, ikke har handlet effektivt og i tide i forhold til at sikre alle landes deltagelse i YSWC."

"Samtidig vil Dansk Sejlunion rejse spørgsmålet i Council for at sikre opmærksomhed og handlemuligheder med henblik på at undgå tilsvarende situationer fremover."

"Endelig er det Dansk Sejlunions holdning, at man i den givne situation bør fjerne den officielle VM-status fra dette års YSWC."

Se også amerikanernes reaktion

content-loader
content-loader
content-loader