Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom fra Horsens Sejlklub leverede årets sejlsportspræstation med VM-guld i Laser Radial.

Godt nytår fra minbaad.dks bestyrelses-boss

Den største sejlerbegivenhed i 2016 er utvivlsomt OL i Rio, hvor dansk sejlsport endnu engang vil være den største medaljefavorit, skriver Morten Lorenzen.

Af Morten Lorenzen |

Et nyt år skydes i gang, og det bliver formentligt et spændende sejlsportsår, set med danske øjne. 

Vi kan med rette indstille sigtekornet efter medaljer i Finn-jollen, Laser Radial, Nacra 17 og i 49er og ikke mindst  FX-klassen, hvor en drabelig OL-udtagelse allerede er i gang.

Og lur mig om ikke en klasse mere vil vise topresultater i Rio. Jeg fornemmer et super sejler-OL for Danmark.

Minbaad.dk er selvfølgelig med til OL – helt fremme i forreste linie, som altid – for at sikre læserne helt friske nyheder uden omsvøb eller i lommen på klubber eller klasser.

Minbaad.dk handler om at lave sejlsportsartikler, for sejlere, af sejlere og til sejlere. Det gjorde vi godt i 2015 og vi fortsætter stilen i 2016.

Som bestyrelsesformand glæder jeg mig over, at teamet formår at holde et højt nyhedsniveau med et klart fokus på hvad der sker med sejlsporten i Danmark uden helt at glemme hvad der sker i udlandet, specielt hvor danskere viser dannebrog frem.

Minbaad.dk ønsker alle et rigtig dejligt sejler-nytår, og husk at passe på hinanden og vores skønne livstil og sport – Sejlsporten ;-)

Morten Lorenzen

Godt nytår 

Morten Lorenzen er aktiv i Helsingør Sejlklub, ikke mindst når der er Sjælland Rundt.

content-loader
content-loader
content-loader